Linse ville opereres af Jørn Ege: Derfor sagde han nej

Den kontroversielle plastikkirurg afviste Linses ønske om en bestemt operation

Se Linse fortælle om at ønske sig flere børn - og gerne en knægt.

Den afdøde læge og plastikkirurg Jørn Ege blev i løbet af sin karriere kendt for en række sager, hvor patienter beskyldte ham for skamferinger og ødelagte liv.

Han stod blandt andet bag en række mislykkede penisforlængelser i 90'erne, og siden da klæbede øgenavnet 'penislægen' til Jørn Ege.

Det afholdt dog ikke Linse Kessler fra at søge behandling hos den berygtede kirurg, der døde af kræft i 2014. Han var således 'arkitekten' bag Linses bryster, da de hver blev fyldt med 800 milliliter og siden 1200 og 1600 milliliter.  

Se også: I et 'plastikmareridt': Det lignede porno-patter

Han havde intet problem med at gøre brysterne større, men til gengæld stejlede han, da Linse kom med en anden forespørgsel. Jørn Ege afviste at fixe Linses smilerynker ved øjnene.

Det fortæller hun i det kommende nummer af ugebladet Søndag.

- Jeg fik behandlinger hos ham og var så utroligt glad for dem og ham. Han var hårdt kritiseret af mange, og han var vild, men det var jeg også. Og han sagde altså til mig, at der ikke er noget smukkere end kvinder, hvor man kan se smilerynkerne, når sollyset falder på dem. Det har jeg holdt mig til, fortæller hun i bladet.

Krop og træning Ekspert: Vi er vilde med botox

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jørn Ege døde som 58-årig i maj 2014. (Foto: Thomas Wilmann)
Jørn Ege døde som 58-årig i maj 2014. (Foto: Thomas Wilmann)
 

Linses datter, Geggo, havde dog en mindre heldig oplevelse med plastikkirurgen.

- Han skulle lave Geggos bryster, og det var sgu ikke så heldigt. På det tidspunkt skulle han nok have valgt at lægge kniven og så have levet af at skrive bøger i stedet, fortalte Linse til Ekstra Bladet i forbindelse med 'penislægens' død for to år siden.

Geggo måtte efterfølgende en tur til Litauen og have rettet op på brysterne.

- De lavede et rigtig godt stykke arbejde derovre, så nu ser de virkelig flotte ud igen, sagde Linse Kessler.

Kendte Jørn Ege reddede hendes liv: Det kan et menneske ikke overleve

Dengang fortalte hun også om sit gode forhold til Jørn Ege:

- Han vidste så meget. Han kunne bare fortælle og fortælle. Og hvis man syntes, at et eller andet, han fortalte om, var dræbende kedeligt, så skiftede han bare til noget andet, som man hellere ville høre om. Han var virkelig klog. Og så var han sød og rar at være sammen med.

Se også: Jørn Ege: Jeg har kræft

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere