Lise Nørgaard afliver myte: Daniel Skjern var ikke...

Matadors mor var personlig ven med Erik Mortensen, og hun afviser på det kraftigste, at Daniel Skjern-figuren i Matador var modelleret over den nordjyske modeskaber

I Ekstra Bladets studie blev der diskuteret Matador, Daniel Skjern og Jacob Dalgaard

Efterhånden som Matador er blevet til dansk nationalarv, er myterne om serien og dens mange, bemærkelsesværdige figurer taget til i styrke.

Lise Nørgaard, seriens hovedforfatter og idékvinde, har utallige gange gennem årene måttet afvise, at givne Matador-figurer er taget fra virkelighedens verden, og sådan reagerer hun også, når talen falder på Daniel Skjern, Mads Skjerns nervøst anlagte søn.

Hendes rekation kommer på dagen, hvor det kom frem, at den næstyngste af de i alt fire personer, der spillede Daniel Skjern i Matador, Jacob Dalgaard, er afgået ved døden, blot 47 år gammel.

Jacob Dalgaard er død i en alder af 47 år. (Foto: Johnny Frederiksen) Danske kendte - 23. feb. 2016 - kl. 06:35 Daniel fra Matador død

Der er blevet spekuleret heftigt i, at Daniel Skjern-figuren skulle være skåret direkte over den nordjyske modeskaber Erik Mortensens liv, men de spekulationer skyder Lise Nørgaard endegyldigt ned over for Ekstra Bladet.

- Jeg ved godt, det er blevet udlagt sådan, at det var Erik Mortensen, der 'stod model' til Daniel Skjern, men det kan jeg blankt afvise.

- Der er selvfølgelig det sammenfald, at Erik Mortensen var fra provinsen og drog ud i den store verden, hvor han blev en stor modeskaber, ligesom Daniel også ville være blevet det, hvis serien havde fortsat efter 1947, men der holder sammenfaldet også op.

- Hvor Daniel Skjern igennem det meste af Matador var kuet af sin far, der ikke billigede sønnens valg og evner, var det helt anderledes med Erik Mortensen, der levede med begge sine forældres store anerkendelse, fortæller Lise Nørgaard.

For 'Matadors' mor var det en selvfølge at skrive homoseksuelle roller. (Foto: Polfoto) Danske kendte - 23. feb. 2016 - kl. 10:45 Lise Nørgaard om homoseksuelle ’Daniel’: Det gør mig stolt

Og skulle nogen vide det, må det nødvendigvis være Lise Nørgaard. Dels opfandt hun figuren Daniel Skjern, og dels var hun i virkelighedens verden en af Erik Mortensens tætteste personlige venner.

- Jeg mødtes altid med ham, når jeg var i Paris, ligesom han altid besøgte mig, når han var i Danmark, siger Lise Nørgaard, der arbejdede som modejournalist og derfor ofte var i Paris i 1940'erne og 50'erne, da Erik Mortensen slog sit navn fast i 'Byernes By' hos modehuset Balmain.

Lise Nørgaard fortæller, at kun to af Matador-figurerne er taget direkte fra virkelighedens verden og overført - en til en - til den populære serie.

- Den ene er Frk. Østengram, som er en tro kopi af frk. Vestergaard fra dengang, jeg selv gik på husholdningsskole.

- Den anden, jeg har taget direkte fra virkeligheden og skrevet ind i Matador, er Provst Meier.

Hvem var han i virkeligheden?

- Det vil jeg ikke fortælle, men er man ihærdig nok, kan man godt selv finde frem til det, lyder det med et lille grin, fra Matadors 98-årige 'mor'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere