Lise Nørgaard: Facebook er for idioter

Lise Nørgaard fejrer ikke sin 99 års fødselsdag på de sociale medier

Lise Nørgaard mener, at personlige relationer er meget vigtigere end sociale medier. Foto: Lars E. Andreasen/Her og Nu
Lise Nørgaard mener, at personlige relationer er meget vigtigere end sociale medier. Foto: Lars E. Andreasen/Her og Nu

Lise Nørgaard fylder tirsdag 99 år, mens hendes gavebord kommer ikke til at ligne så mange andre fødselsdags-danskere. Hun har i hvert fald ikke ønsket sit it-gaver.

Når Matador-forfatteren har skrevet bøger, artikler eller serie-manuskripter, er det foregået ved hjælp af en gammeldags skrivemaskine. Computere har hun aldrig benyttet sig af. Hun ejer ikke en e-mail-adresse og har aldrig nogen sinde betjent sig af internettet.

- Jeg har simpelt hen holdt det ude. I dag kan jeg godt se, at det havde været nemmere, hvis jeg selv kunne sidde og ordne mine pengesager ved en computer. Det ordner min datter så for mig ved et tryk på en knap.

- Har du en computer?

- Nej, men jeg har da en mobiltelefon, og de gange, jeg har været indlagt på hospitalet, har jeg brugt mobilos. I gamle dage kunne man få rullet en telefon ind på stuen, men den service findes ikke mere. Det er kun, når jeg er afsondret, jeg benytter mig af den.

- Jeg fik den af mine børnebørn, da jeg fyldte 90, og de sagde ’åh, mormor, så kan vi sende dig sms’er’. Gu’ kan I ej, jeg skal ikke have nogen sms’er.

- Når man ser på, hvor meget tid folk bruger af deres liv på at sende og modtage sms’er, tænker jeg; ’godt, det ikke er mig’.

Ikke rigtige venner
Har du nogen idé om, hvad Facebook er for noget?

- Det er der, hvor alle mulige idiotiske mennesker skriver deres meninger. Der kan selvfølgelig også være nogen, der skriver noget relevant, men jeg synes, der er så meget tåbeligt udslip på Facebook.

- Jeg begriber ikke, at folk bruger tid på sådan noget. Folk taler om alle deres venner på Facebook, men som jeg sagde til en for nylig: Der er da ikke en eneste af dem, der vil hanke op i din kiste, når du er død. Hvorfor ikke få sig nogle venner i det virkelige liv og så dyrke dem i stedet for.

- Ved du, hvad Twitter er?

- Det aner jeg ikke, men det lyder som en fugl. Hvad er det for noget?

- Det er en måde, hvorpå man i korte vendinger kan fortælle omverdenen, hvis man eksempelvis synes, at Lars Løkke er dum eller flink eller noget helt tredje.

- Nå. Man ku’ vel også bare fortælle det til Lars Løkke?

- Hvis man begraver en 100-årig, der har haft et langt og lykkeligt liv, så er det da bedre, at folk morer sig, siger Lise Nørgaard, der har planlagt sin egen begravelse - den bliver næppe bliver kedelig at deltage i. Foto: Finn Frandsen/Polfoto Kendte Lise Nørgaard har planlagt sin begravelse: Send mig af sted med en ordentlig fest

Mest læste i flash!
Hent flere