Lise Nørgaard har brækket lårbenet

Journalist og forfatter Lise Nørgaard var indlagt men er udskrevet fra hospitalet. Hun skal tilbringe de næste uger på et rehabiliteringscenter

Lise Nørgaard skal de næste uger være indlagt til genoptræning. Foto: Linda Johansen
Lise Nørgaard skal de næste uger være indlagt til genoptræning. Foto: Linda Johansen

Torsdag faldt 102-årige Lise Nørgaard i hjemmet og brækkede lårbenet.

Hun måtte efterfølgende en tur med ambulance til Herlev Hospital, hvor de ifølge hende selv 'fik hende skruet sammen'. Det skriver Billed-Bladet.

Den evigt åndsfriske 'Matador'-forfatter blev efter operationen udskrevet lørdag, og nu følger cirka en måned, hvor hun skal være indlagt på et offentligt rehabiliteringscenter i Holte. Det fortæller hendes ældste datter, Dorte Myhre, til Ekstra Bladet.

- Hun måtte en tur på hospitalet, hvor man jo sætter folk sammen, når de har brækket benet, og så skal man op på en cykel og cykle hver dag, så hun er nok på benene og hjemme igen om en måned. Hun er meget glad for det, og hun har været der før - altså sidst det skete, siger Dorte Myhre med henvisning til, at lårbenet denne gang er brækket præcis samme sted, hvor det tidligere har været brækket.

Se også: Sigtet for Lise Nørgaard-hærværk: - Han må være jo syg

Tennis og bøger
Og ugerne, der nu skal tilbringes væk fra hjemmet, kommer efter alt at dømme til at gå hurtigt for Nørgaard, der som sædvanligt har alt for travlt til at kede sig.

- Hun er meget glad. Hun har bøger med, og hun ser tennis om eftermiddagen, hvor hun følger grundigt med i Wimbledon, så man skal altså ikke ringe og forstyrre hende, når der er nogen, der spiller, siger Dorte Myhre og fortsætter:

- Jeg synes, hun har det godt, og hun får mange besøg. Hun har jo en stor omgangskreds af venner og bekendte, der er noget yngre end hende. Jeg besøgte hende forleden, og mine børnebørn var der i går.

Er hun ved godt mod, og regner hun med at blive helt frisk igen?

- Ja, fuldstændigt. Hun er altså ikke sådan at lægge ned. Hun er jo kun 102 år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lise Nørgaard: Jeg vidste med det samme, at den var gal

Lise Nørgaard faldt i hjemmet. Foto: Finn Frandsen
Lise Nørgaard faldt i hjemmet. Foto: Finn Frandsen

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra hovedpersonen selv, men til Billed-Bladet fortæller hun om omstændighederne vedrørende det uheldige fald.

– Det var den skønneste aften, og jeg havde lige skænket mig mit daglige glas rosé, som jeg ville nyde ude på altanen. Så snubler jeg, og jeg vidste med det samme, at den var gal. Roséen fløj op i luften, og dér lå jeg så. Glasset holdt mærkeligt nok, men jeg havde problemer med at rejse mig og måtte en tur med ambulance til Herlev Hospital, hvor de fik skruet mig sammen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere