Lise Nørgaard om homoseksuelle ’Daniel’: Det gør mig stolt

- Mit liv er blevet beriget af mange homoseksuelle venner, siger Matadors mor

Jacob Dalgaard, som spillede drengen Daniel Skjern i 'Matador' er død, 47 år gammel.

Kvinden bag den legendariske tv-serie, Lise Nørgaard, husker ham som en sød lille dreng med meget kønne øjne.

- Og han var en disciplineret dreng, det skulle de jo være. Det var det, man søgte, til sådanne roller. Det gør mig meget ondt, at han er død, siger hun.

I serien følger man Daniel fra han som helt lille flytter til Korsbæk med sin familie, til han som ung - mere eller mindre åbenlyst -  springer ud som homoseksuel. Jacob Dalgaard spillede Daniel fra han var otte til tolv, mens rollen som den voksne Daniel Skjern blev spillet af Niels Martin Carlsen.

 

Jacob Dalgaard er død i en alder af 47 år. (Foto: Johnny Frederiksen) Danske kendte - 23. feb. 2016 - kl. 06:35 Daniel fra Matador død

I slut 70'erne og start 80'erne, da Matador blev produceret, var der ikke mange homoseksuelle karakterer på tv, men for Lise Nørgaard var det en selvfølge at skrive homoseksuelle roller.

- Mit liv er blevet beriget af mange homoseksuelle venner. Folk er jo forskellige, og når man beskriver så stort et miljø, er det da naturligt også at tage det med. Man tager jo sine egne holdninger med i manuskriptet, siger Lise Nørgaard og fortsætter:

Se også: Lise Nørgaard droppede skiene som 92-årig

- I min barndom kom der bøsser i mit hjem. Det hed det ikke dengang, da hed det 'herrer, der kunne lide andre herrer'. Men det var da morsomt, at der blev hvisket om det og sat andre ord på det. Jeg har altid haft den holdning: Hvordan folk indretter sig, må de selv om. Man skal være åben over for livets mangfoldighed, siger hun.

  Kendte Badehotellet: Derfor elsker danskerne serien, som anmelderne hader

Sidste år modtog Lise Nørgaard en ærespris fra Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce, blandt andet for sine 'troværdige, helstøbte homoseksuelle figurer' i 'Matador', og hun fortæller, at hun igennem livet har fået mange positive reaktioner fra bøsser og lesbiske.

- Når man spørger mig, om jeg er stolt over 'Matador', vil jeg sige, at dét kan jeg i hvert fald være stolt over, siger 98-årige Lise Nørgaard.

  Se også: Matador-stjerne fejrer jubilæum på scenen

Jacob Dalgaard, som spillede Daniel Skjern som barn, er død den 10. februar. Han blev 47. (Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto)
Jacob Dalgaard, som spillede Daniel Skjern som barn, er død den 10. februar. Han blev 47. (Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto)
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere