Lise Rønne mødte HIV-smittet i Congo: Jeg tudede

Tv-værten var med, da en afrikansk, enlig mor til to fik konstateret HIV

Mødet med den syge, afrikanske kvinde gjorde et stort indtryk på Lise Rønne. (Foto: DR)
Mødet med den syge, afrikanske kvinde gjorde et stort indtryk på Lise Rønne. (Foto: DR)

'Aftenshowets' vært Lise Rønne er vant til at interviewe mennesker med rørende historier og utrolige skæbner. Men under et besøg i Congos hovedstad Kinshasa mødte hun en kvinde, som gjorde et særligt stort indtryk på hende.

Sammen med Læger uden grænser var den 37-årige tv-vært i januar i det afrikanske land for at besøge klinikker for HIV-smittede. Og her var hun med, da en ung kvinde blev testet HIV-positiv.

Se også: Lise Rønne har fået nyt job

- Hun var så syg, hun var nærmest et skelet med tøj på. Hun vidste jo godt, hun var syg, men havde gået mange måneder uden at lade sig teste, fordi hun ikke kunne overskue det, fortæller Lise Rønne, som blev dybt rørt af mødet med kvinden, der er enlig mor til to.

-Jeg tudede sgu. Men det positive er, at der nu bliver taget hånd om hende, og der er mulighed for, at hun kan leve godt med sygdommen, siger tv-værten, der selv er mor til Eva på tre og Nelson på seks.

Se også: Få et smugkig på Lise Rønnes værtskjole her

Udover den enlige mor mødte Lise Rønne en teenager, som havde tøvet med at tage sin HIV-medicin.

- Hun var sikker på, hun ville blive udstødt af sin egen familie, hvis de fandt ud af, hun havde HIV. Hun kunne sagtens have klaret sig fint, hvis hun var blevet behandlet, men i stedet gik hun i koma, fortæller Lise Rønne.

Se også: Lise Rønne: Jeg ville have jobbet

Efterfølgende har hun fået at vide, at teenagepigen er død.

- Det var meget voldsomt at få at vide, siger hun.

Ved hjælp af en tolk kommunikerede Lise Rønne med de afrikanere, hun mødte på HIV-klinikken. (Foto: DR)
Ved hjælp af en tolk kommunikerede Lise Rønne med de afrikanere, hun mødte på HIV-klinikken. (Foto: DR)
 

På lørdag er Lise Rønne sammen med Ulla Essendrop vært på DR’s indsamlingsshow Danmarks Indsamling, som for 10. år samler ind til udviklingslandene, blandt andet HIV-klinikkerne i Congo.

Med overskriften '10 år mod fattigdom' samler Danmarks Indsamling i år ind til ekstrem fattigdom. Den slags fattigdom som fører til sult, sygdom og fejlernæring for millioner af familier i verdens mest udsatte områder.

Se også: Lise Rønne sætter Blachman på plads

- Jeg tror, der er en kæmpe villighed blandt danskerne til at støtte. Sidste år indsamlede vi 100 millioner kroner, det vil jeg virkelig gerne slå i år. Konkurrencegenet kommer op i mig, griner den populære vært.

Oplevelserne i Congo har gjort et kæmpe indtryk på hende og har sat hverdagen hjemme i Danmark i perspektiv, fortæller hun:

Se også: Lise Rønne tilbage på skærmen

-Det er jo en kliché, men der er en sandhed i, at problemerne bliver lidt mindre herhjemme. Det har jeg taget mig selv i at tænke. Er det på sin plads at brokke sig over småting, når der er større problemer derude?

'Danmarks Indsamling 2016' sendes lørdag kl.19 på DR1.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere