Lotte Friis i bryllupspanik: - Det er urealistisk

Den tidligere svømmer mener, at det er urealistisk, at hun og kæresten kan holde deres bryllup i juni, hvilket ellers var planen

Her ses Lotte Friis sammen med sin forlovede til Sport 2018. Foto: Claus Bonnerup
Her ses Lotte Friis sammen med sin forlovede til Sport 2018. Foto: Claus Bonnerup

27. juni i år har den tidligere elitesvømmer Lotte Friis set frem til med glæde i lang tid.

Det er nemlig den dato, hvor kirkeklokkerne skal ringe, og hun skal sige ja til sin forlovede, den otte år yngre Christoffer Shcnack Ringø, i Egebæksvang Kirke i Espergærde.

At brylluppet bliver til noget på den planlagte dato ser grundet coronavirus efterhånden sort ud, og det har 32-årige Lotte Friis, der i dag arbejder som radiovært på P4, og kæresten nu måttet sande.

'Livet som kommende brudepar er stressende. Endnu mere i denne tid, hvor man ikke ved, hvilke ben man skal stå på. Vores sommerbryllup virker urealistisk som fase tre ser ud', skriver hun i et opslag på Instagram og fortsætter:

'Lige nu afventer vi vores lokales plan for den kommende tid. Uvidenhed er ikke en god ting', skriver hun videre.

Forleden meddelte statsminister Mette Frederiksen, at forsamlingsforbuddet på ti personer står ved magt indtil 8. juni, og at det derefter vil hæves fra 30-50 personer, når fase tre af genåbningen indledes 8. juni. Det sker dog kun, såfremt antallet af indlagte og smittede ikke stiger mere end ventet.

Se også: TV2-vært afslører: Har takket nej til 'Vild med dans'

Frygter aflysning
Lotte Friis har ligeledes tidligere fortalt Billed-Bladet, at hun frygtede, at brylluppet ikke kunne blive til noget.

- Jeg frygter, det ikke bliver den dag. Det er nok ikke så realistisk, at alt er blevet normalt på det tidspunkt, har hun tidligere fortalt.

Selvom Lotte Friis og kæresten måske er tvunget til at udskyde brylluppet, har hun stor forståelse for situationen og dens alvor. Foto: Claus Bonnerup
Selvom Lotte Friis og kæresten måske er tvunget til at udskyde brylluppet, har hun stor forståelse for situationen og dens alvor. Foto: Claus Bonnerup
 

Coronavirus har blandt andet allerede betydet, at Lotte Friis har måttet udskyde sin kjoleprøvning.

Lotte Friis og Christoffer Shcnack Ringø blev forlovet i april 2019. De to har kendt hinanden siden 2016, hvor de tilfældigt mødte hinanden i en metro.

Se også: Færdig på DR: Det skal hun nu

- Christoffer og jeg mødtes i metroen nytårsaften 2016. Der er så mange tilfældigheder i den situation. At vi lige var med den samme metro for eksempel. Jeg lagde godt mærke til ham i metroen, for han så ret godt ud. Pludselig stod han foran mig og spurgte: 'Er du ikke Lotte Friis?' Og så rullede den derfra, har eks-svømmeren tidligere fortalt til Hendes Verden.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Lotte Friis, men det har i skrivende stund ikke været muligt.