Lukas Graham blander sig i Levakovic-sagen

Den danske hitmager deler nu sin politiske holdning til de danske udvisningsregler

- Er det kun mig der synes at Dybbøl mølle maler helt af helvedes til, spørger Lukas Graham, efter Østre Landsret afgjorde, at Gimi Levakovic ikke skal afvises alligevel. Hør mere om afgørelsen her.

Tirsdag faldt der dom i sagen mod Gimi Levakovic. Østre Landsret overraskede alt og alle ved at omstøde Retten i Næstveds dom om at udvise Levakovic i 12 år.

Ifølge Landsretten må Gimi Levakovic blive i Danmark og slipper med halvandet år i fængsel. Det er dog tre måneder længere, end byretten oprindeligt dømte ham til.

Normalt er der store armbevægelser hos det selverklærede klanoverhoved. Men ved tirsdagens retsmøde var han anderledes afdæmpet og sågar grædende. (Foto: Jakob Jørgensen) Krimi Levakovic slipper for udvisning - trods 26 domme: Tudede i retten

Til gengæld står en velintegreret gymnasieelv og hans familie til at skulle smides ud af Danmark på tirsdag. Og her knækker filmen for sangeren Lukas Graham.

- Er det kun mig der synes at Dybbøl mølle maler helt af helvedes til, spørger Lukas Graham. (Foto: Per Lange)
- Er det kun mig der synes at Dybbøl mølle maler helt af helvedes til, spørger Lukas Graham. (Foto: Per Lange)
 

På sin Instagram-profil undrer han sig over, at 18-årige Almedin Fijzics, der går i 1.g. på Frederiksværk Gymnasium, skal forlade landet, mens Levakovic, der har et velvoksent kriminelt bagkatalog, må blive her.

nationen - 7. okt. 2015 - kl. 09:57 50.000 læsere vil stramme udvisningsregler: Danmark er til grin

’Gæt hvem der bliver udvist om en uge? Er det mon gymnasie eleven Almedin på 18 år? Er det kun mig der synes at Dybbøl mølle maler helt af helvedes til? Kriminel VS ikke kriminel... Danmark skal til at tá sig sammen’, skriver Lukas Graham på Instagram.

De seneste uger har 18-årige Almedin Fijzics klassekammerater og elevrådet på Frederiksværk Gymnasium kæmpet for, at den unge mand med bosniske rødder kan blive i Danmark.

nationen - 7. okt. 2015 - kl. 09:57 50.000 læsere vil stramme udvisningsregler: Danmark er til grin

På gymnasiet står eleverne sammen om kampagnen ’Projekt Almedin - Er det her Danmark? De har over 4.000 likes på Facebook og har samlet 13.000 underskrifter sammen, som for 14 dage siden blev afleveret til integrations-, udlændinge- og boligminister Inger Støjbergs medarbejdere i håb om at stoppe udvisningen af Almedin og hans far, mor og lillebror til Bosnien. Det skriver sn.dk.

Indlagt
Ifølge sn.dk har familien Fijzic boet i Danmark i tre år og søgte i første omgang til Danmark, fordi Almedins far gennem mange år har lidt af skizofreni, som ikke kunne behandles ordentligt i Bosnien.

Siden familiens ansøgning om opholdstilladelse blev afvist, er faderen brudt sammen og har efterfølgende været indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling på Sjælland i en periode, skriver sn.dk.