Lukas Graham hyrer 'The Voice'-finalist

Lukas Graham har fundet sangerinden, der skal varme publikum op på den kommende USA-turné. Lauren Duski har tidligere præsteret en andenplads i det amerikanske talentprogram 'The Voice'

Danske Lukas Graham giver sig til oktober i kast med en USA-turné. Foto: Per Lange
Danske Lukas Graham giver sig til oktober i kast med en USA-turné. Foto: Per Lange

Det er en utroligt glad Lukas Forchhammer, der til oktober drager på turné i USA med sit band Lukas Graham.

Se også: Nyt album koster dyrt: Har tabt selskabskapitalen

Han har nemlig sikret sig den tidligere 'The Voice'-deltager Lauren Duski som opvarmer på turnéen. Det var i 2017, at hun imponerede i den amerikanske version af talentprogrammet med en andenplads, og nu skal hun forsøge at sætte fut under Lukas Graham-fansene.

- I dag annoncerer jeg support-artisten til vores USA-turné senere på året, fortæller Lukas Forchhammer selv på Instagram.

Lukas Graham har hyret Lauren Duski. Foto: Per Lange
Lukas Graham har hyret Lauren Duski. Foto: Per Lange

Her fortæller han, at det var under en skriver-session, at han blev bedt om at lytte nærmere til den 27-årige sangerindes sang 'The Weather'.

- Hvis I ikke græder, er I ikke mennesker og har intet hjerte, gengiver Lukas Forchhammer beskeden, han modtog.

- Hun satte 'The Weather' på, og det tog livet ud af mig. Jeg har været vild med lyrikken, melodien og leveringen af sangen 'The Weather' lige siden. Lauren Duski, der står bag, kommer på turné med os igennem USA, og jeg kan ikke vente med at møde hende, høre hende synge og forhåbentlig synge med hende, siger Lukas Forchhammer.

Lauren Duski. Foto: Shutterstock Premier
Lauren Duski. Foto: Shutterstock Premier

Sangen handler om den kærlighed Lauren Duskis bedsteforældre oplevede sammen gennem 65 år.

Inden Lukas Graham giver sig i kast med USA-turnéen, der blandt andet sender dem forbi San Diego, Los Angeles, Chicago og New York står den på optrædener på Gæstgiveren på Bornholm og Smukfest plus optrædener i Portugal, Schweiz og Indonesien.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere