Lukas indrømmer: Smed bomber efter politiet

Forsangeren i Lukas Graham fortæller om sine kampe mod politiet på Christiania

Lukas Graham taler gerne om barndommen på Christiania. (Foto: AP)
Lukas Graham taler gerne om barndommen på Christiania. (Foto: AP)

For tiden vælter Lukas Graham Forchhammer og hans band USA og smadrer konkurrenterne på vej op ad hitlisterne. Da han var yngre, var det politibiler, han forsøgte at tromle.

Det fortæller den 27-årige sanger i et interview med amerikanske Vice.

Se også: Lukas Graham kæmper mod Kanye West

Her ser han tilbage på sin ungdom på Københavns fristad Christiania, hvor politiet ikke var en velkommen gæst.

Når betjentene stormede staden 'for at fucke med kvarteret', som Lukas siger i interviewet, havde han og hans venner ingen problemer med at kaste molotowcocktails, altså hjemmelavede brandbomber, mod politibilerne for at skræmme dem væk.

Forsangeren har tidligere fortalt om sin barndom på Christiania.

- Vi har jo den barndom, som vi har. Jeg synes, min var god. Men jeg har da også fået en rungende flad af min far. Alle har negative minder med sig. Men jeg er kommet dertil, hvor jeg er, på grund af min opvækst, og man må sige, at jeg har taget den kollektive tankegang med mig ud i livet og med i alt, hvad jeg laver, sagde han sidste år til Politiken.

Her ses Lukas Graham i forbindelse med gruppens optræden på Hollywood-spillestedet Troubadour i marts. (Video: Anthon Unger)

Lukas Graham blev sat på verdenskortet, efter de optrådte i talkshowet 'Conan' i USA. (Foto: Conan) DK MusikNYT - 30. mar. 2016 - kl. 15:32 Lukas Graham gør det igen: Kæmpe bedrift i USA

Mens Lukas er født og opvokset på Christiania, var bandets keyboardspiller, Kasper Daugaard, knap så vant til miljøet på fristaden.

- Mine forældre plejede at sige til mig: 'Du må ikke tage derud, det er et farligt sted, du bliver overfaldet', siger han og fortsætter:

- Før jeg mødte Lukas, havde jeg kun været der to gange og sneget mig ind. Han præsenterede mig for, hvad Christiania er, og det er så meget mere end Pusherstreet: Det er et samfund, hvor alle hjælper hinanden. Man kan ikke rigtig sammenligne det med noget, siger Kasper Daugaard til Vice.

Lukas Graham på besøg i et af de mest populære talkshows i USA. (Foto: The Ellen DeGeneres Show) DK MusikNYT - 4. apr. 2016 - kl. 17:25 Lukas Graham nedlægger Ellen

Dette Lukas Graham cover går verden rundt

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere