'Luksusfælden': Har ikke betalt husleje i tre måneder

I Sakskøbing på Lolland kæmper Kathrine med at få økonomien til at hænge sammen

Med et månedligt overforbrug på 13.400 kroner og bunker af ubetalte regninger er Andreas og Kathrine millimeter fra at blive sat på gaden med deres to små børn. Foto: TV3
Med et månedligt overforbrug på 13.400 kroner og bunker af ubetalte regninger er Andreas og Kathrine millimeter fra at blive sat på gaden med deres to små børn. Foto: TV3

Mens Andreas bruger otte timer om dagen i sin gamerstol med læskedrikke og PlayStation, må kæresten Kathrine kæmpe for at få dagligdagen til at hænge sammen med to små børn, husholdning og økonomi.

Da eksperterne møder parret i aftenens afsnit af 'Luksusfælden', har de kun 36 kroner tilbage til resten af måneden. De er bagud med huslejen, elregningen og daginstitutionen, men Andreas virker fuldstændig ligeglad.

Familiens økonomiske kaos har ført til, at de er på nippet til at blive sat på gaden.

Se også: Efter 'Luksusfælden': Vandt kvart million

'Det sejler'
Kathrine er under uddannelse som elektriker, og Andreas er sygemeldt, så husstandens indtægt er ikke ligefrem prangende. Alligevel viser eksperternes gennemgang af parrets budget, at de i gennemsnit bruger 10.000 kroner om måneden på elektronik, tøj og fisketure.

Alene Andreas' sodavandsforbrug er en månedlig udgift på 1.000 kroner.

Kathrine og Andreas bruger 18.000 kroner om måneden på mad og diverse. Foto: TV3
Kathrine og Andreas bruger 18.000 kroner om måneden på mad og diverse. Foto: TV3

Da snakken falder på parrets manglende betaling af regninger fra børnenes daginstitution, bliver det hele for meget Kathrine, og tårerne pibler frem.

- Hvad er det, der rammer dig, spørger eksperterne.

- Det er alt, der har med vores børn at gøre, svarer en tårevædet Kathrine.

- Jeg føler mig som den værste forælder i hele verden. Jeg vil gøre alt for, de har det godt, men det sejler jo bare fuldstændig.

Se også: Stjal NemID og optog 29 lån i kærestens navn

Stolen for døren
Selv om det er tydeligt for eksperterne, at det er Andreas, der primært kaster om sig med familiens penge, stiller de alligevel spørgsmålstegn ved, hvorfor Kathrine ikke har sagt stop tidligere.

- Hvor langt skal det ud, før du træder i karakter og siger: 'Ved du hvad, kammerat? Nu gider jeg sgu ikke mere, nu skrider jeg fra dig. Så kan du sidde her i din stol og spille PlayStation alene', spørger ekspert Carsten Linnemann.

- Der skal ikke meget mere til, fremstammer en grådkvalt Kathrine, der altså er parat til at forlade sin kæreste.

Her knækker filmen for Andreas, der straks forlader rummet.

Se om det lykkedes Kathrine at hive ham op af gamerstolen og redde deres forhold, når 'Luksusfælden' ruller over skærmen i aften klokken 20.00 på TV3.

Skærm

Mest læste i flash!