Lusede amatører og latterlige skidesprællere

Olsen Bandens 50 års jubilæum fejres af filmekspert Christian Monggaard, der netop er udkommet med historiens mest ambitiøse værk om fænomenet

Yvonne var den eneste, der turde sig Egon imod, når han lod galden flyde. Foto: Rolf Konow/Nordisk Film
Yvonne var den eneste, der turde sig Egon imod, når han lod galden flyde. Foto: Rolf Konow/Nordisk Film

En af Danmarks førende filmskribenter, Christian Monggaard, er i anledning af 50 års jubilæet for den første Olsen Banden-film aktuel med bogen 'Olsen Banden', der er et monsterværk, som gennemgår stort set hver eneste detalje i de 14 film, det blev til.

Fra Monggaards bog har vi hentet inspiration, citater og detaljer til nedenstående artikel.

**

'Latterlige skidesprællere', 'Lusede amatører', 'Bonderøve', 'Elendige socialdemokrater', 'Impotente hængerøve', 'Skvatpissere', 'Talentløse skiderik'...

Egon Olsen havde i den grad skældsordene i sin magt, når han med bowleren på hovedet og den gennemtyggede cigarstump i kæften havde set sig rasende på sine forbryder-kumpaner, Benny og Kjeld, hvis de ikke lige kunne se det geniale i hans nye plan om et million-kup - eller de slet og ret havde klokket i det.

Så faldt fars hammer, og det var med at krybe i dækning bag Yvonnes skørter - Kjelds kone, der var den eneste, der turde pille stivnakken ned til naturlig størrelse, når han blev for rablende.

Husk at besøge Ekstra Bladets Olsen Banden-univers her:

Et dansk fænomen
Herlig komik, som Erik Balling og Henning Bahs skabte gennem i alt 14 Olsen Banden-film, hvis 50 års jubilæum for den første i rækken, der bare hed 'Olsen Banden' og havde premiere 11. oktober 1968, bl.a. markeres med en gigant-bog - eller vel rettere en bibel - om det raske forbryder-trekløver, der altid kom galt afsted, uanset, hvor geniale Egons planer var.

Forfatteren er Christian Monggaard, og han beskriver filmene som 'et fænomen, der er ligeså uomgængelig en del af vores kulturelle dna  som Guldhornene og Holberg'.

Egon i vanskeligheder i 'Olsen Banden Sidste Bedrifter'. Foto: Rolf Konow/Nordiski Film
Egon i vanskeligheder i 'Olsen Banden Sidste Bedrifter'. Foto: Rolf Konow/Nordiski Film

Og som Kim Larsen kan man vel tilføje med tanke på den netop afdøde nationalskjald.

'Jeg plejer at sige, at hvis folk, der flytter til Danmark, gerne vil forstå os danskere, så skal de se Olsen Banden, Balling og Bahs hudflette alt fra politi og stat til store virksomheder og EF, som  det stadig hed dengang, og deri ligger også en af filmenes attraktioner: Det er de små mod de store, og hvad er mere tilfredsstillende, end når de små vinder', skriver Monggaard.

Kjeld og Børge ude på løjer. PR Foto
Kjeld og Børge ude på løjer. PR Foto
 

Millioner i biffen
Danskerne lappede i hvert fald den farverige bande til sig. I dag er de stadig nogle af de mest biograf-sete, danske film overhovedet.

Tre af filmene, 'Olsen Banden Ser Rødt' fra 1976, 'Olsen Banden Deruda'', 1977, og 'Olsen Banden Går i krig' fra '78, solgte over en million biografbilletter og er dermed  de tre bedst sælgende danske film siden 1976, hvor Det Danske Filminstitut begyndte at samle oplysninger om billetsalg.

Morten Korch-filmen 'De Røde Heste' fra 1950 fik godt nok hen ved to millioner i biograferne, men dengang var der heller ingen konkurrence fra fjernsynet, understreger Monggaard.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Olsen Banden

Af Christian Monggaard

BOOK LAB

376 sider

Er netop kommet til salg

Husk at besøge Ekstra Bladets Olsen Banden-univers her:

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere