Lykkelig DR-vært deler stor nyhed

Radioværten Julie Hornbek Toft er blevet mor for første gang

Sammen med Issa Mahmoud Jeppesen har Julie Hornbek Toft holdt lytterne opdaterede på de vigtigste nyheder fra det danske samfund i radioprogrammet 'Danske tilstande'. Foto: DR/Petra Kleis
Sammen med Issa Mahmoud Jeppesen har Julie Hornbek Toft holdt lytterne opdaterede på de vigtigste nyheder fra det danske samfund i radioprogrammet 'Danske tilstande'. Foto: DR/Petra Kleis

Julie Hornbek Toft skifter for en stund mikrofonen ud med babygråd og bleskift.

Radioværten, der siden 2017 har været vært på P3, er nemlig blevet mor. Det skriver hun i et opslag på Instagram.

'Hej Ingrid. Min lille pige er en hurtig type, der havde travlt med at komme ud i verden. Nu kigger vi på den sammen,' skriver hun til billedet af den nyfødte datter.

Faste lyttere af P3 vil kendte Julie Hornbek Toft som den ene halvdel af duoen bag radioprogrammet 'Danske tilstande', hvor hun sammen med Issa Mahmoud Jeppesen har holdt lytterne opdatere på de vigtigste historier hver dag.

Julie Hornbek Toft startede på P3 i 2017, da hun sammen med Anders Stegger lavede 'Stegger og Toft'. Foto: DR/Petra Kleis
Julie Hornbek Toft startede på P3 i 2017, da hun sammen med Anders Stegger lavede 'Stegger og Toft'. Foto: DR/Petra Kleis
 

Siden 2017 har hun været vært på radiostationen, da hun skiftede et job på Finans ud med P3 og sammen med Anders Stegger stod i spidsen for 'Stegger og Toft'. I starten af 2019 trak Anders Stegger dog stikket, fordi han skulle være far igen

Den seneste måneds tid har Julie Hornbek Toft dog været på barsel, og her har hun altså nu fået selskab af Ingrid.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Julie Hornbek Toft.