Mads Christensens kone hånes for tøjstil

Se og Hørs modepoliti får med grovfilen af Dario von Slutty og Elisa Lykke

Aftryk af billedet, der medførte hån på Facebook. (Aftryk fra Se og Hør).
Aftryk af billedet, der medførte hån på Facebook. (Aftryk fra Se og Hør).

Uge efter uge langer han ud efter kendtes valg af tøj, når han svinger pisken som Se og Hørs modepoliti.

Nu får Mads Christensen selv kærligheden at føle, efter at ugebladet bragte en reportage fra hans hjem, hvor også hans kone Camilla og sønnen figurerer.

På Facebook gør Flemming Flev Nielsen, også kendt som Dario von Slutty, og pr-agenten Elisa Lykke sig lystige over hans kones påklædning på reportagen fra deres hjem.

'Jeg søger hermed jobbet som modeanmelder, da jeg tillader mig at mene, jeres nuværende har yderst dårlig dømmekraft udi tøjsmag, hvis han da har valgt hustruens outfit på dette foto', skriver Flemming Flev på Se og Hørs Facebookside.

Skide grov
Overfor Ekstra Bladet uddyber Flemming Flev:

- Det var bare billedet, der fik mit til at grine højt, når han nu er så skide grov over for alle med lidt anderledes tøj på. At han så fremstår på et foto fra det lille hjem med en hustru i en træt 'kjole', hun uden tvivl har stjålet fra en romatigger, der har sovet i den siden 1978.

- Men kan man klandre ham for hustruens valg af tøj? Og har du selv fået med grovfilen af ham?

- Nej han har desværre ikke svinet mig. Men man burde da mene, at hans, ifølge ham selv, forstand på mode burde smitte lidt af på konen, som uden tvivl både er sød og rar, siger 'Dario von Slutty'.

To slags sokker
Også Elisa Lykke gjorde sig lystig over tøjvalget.

'Mon konen bliver revset som os andre af Se & Hørs Mads Modepoliti?', spørger hun på Facebook.

Og gør sig specielt lystig over, at sønnen har to forskellige slags sokker på.

- Jeg kunne ikke lade være. Det var nærliggende at komme med en lille kommentar på Mads´s hjemmereportage når man tænker på hans virke som modemester i Se & Hør. Han er ofte spydig og personlig , også på andet end folks tøj så jeg tænker og håber at han har selvironi nok til at smile af at jeg kommenterer på tøjvalget som ikke virker særlig gennemtænkt. Bortset fra tøjet har jeg kun kærlighed til familien!, siger Elisa Lykke til Ekstra Bladet.

Vil ikke bøje mig
Og afrunder med kommentaren 'Man kan ikke vinde hver gang', som er en formulering, Mads Christensen ofte bruger i sine anmeldlser.

Mads Christensen tager kritikken med ophøjet ro.

- Som man råber i skoven, får man jo svar. Når man selv taler på den måde, må man finde sig i at få noget retur. Min kone er uafhængig af mit virke og klæder sig, som hun vil. Og en fyr, der hedder Flemming Flev, som jeg ikke kender, skal jo have lov at mene, hvad han vil. Jeg gider ikke bøje mig. Folk skal have lov til at synes, at hun ser løjerlig ud, siger han til Ekstra Bladet.

 

Mest læste i flash!
Hent flere