Mads køber luksuslejlighed til datteren

Skuespilleren og konen betalte 3,4 mio. for bolig til Viola

Mads og Hanne med datteren Viola, der fik lejlighed i København K. (Arkivfoto: Chris Ashford/CAMERA PRESS).
Mads og Hanne med datteren Viola, der fik lejlighed i København K. (Arkivfoto: Chris Ashford/CAMERA PRESS).

Mads Mikkelsen og hans kone, Hanne, har haft den helt store tegnedreng fremme for at forkæle deres datter, Viola.

I januar gjorde de som så mange andre forældre og købte en lejlighed til datteren.

Og her blev det tydeligt, at Mads Mikkelsen er en mand, der er særdeles godt ved muffen.

Skuespilleren smed nemlig intet mindre end 3,4 millioner kroner for at købe en 73 kvadratmeter stor bolig til Viola i hjertet af København.

I denne ejendom gjorde Mads mikkelsen et forældrekøb.
I denne ejendom gjorde Mads mikkelsen et forældrekøb.
 

Den tidligere Bond-skurk behøvede ikke at spørge bankrådgiveren om lov til at give datteren en passende bolig. Der er et afgiftspantebrev på knap to millioner kroner i lejligheden, men uden panthavere, hvilket tyder på, at Mads kunne betale lejligheden kontant.

Det er dog stadig mor og far, der står som ejere på skødet.

Thriller-serien 'Hannibal' har kørt i tre sæsoner. Nu er det slut. (Foto: AP) Danske kendte - 23. jun. 2015 - kl. 07:40 Mads Mikkelsen færdig som kannibal

Viola er dog ikke helt alene. Hun bor sammen med en veninde ved navn Luna i gågaden tæt på Strøget.

Paradoksalt nok er lejligheden beliggende kun 210 meter fra det sted, hvor hun 21. januar 2012 blev overfaldet af en mand under en fest på Diskotek Salon K.

Her meddelte en fuld mand, at hun var tyk og ulækker og da Viola ville gå fra stedet, tog han fat i hendes arm.

Se også: Hollywood-skår: Mads Mikkelsen er et geni

Hun smed derefter sin drink i hovedet på ham med det resultat, at han smed hende ned på jorden og sparkede hende på kinden.

Han blev senere idømt 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år og 80 timers ulønnet samfundstjeneste.

Viola er ikke gået i sin berømte fars fodspor, men arbejder på fuld tid på en restaurant i København.

Se også: Mads Mikkelsens datter sparket i hovedet

Hun har for længst vænnet sig til, at hendes far er væk i længere tid ad gangen på filmoptagelser i udlandet. Til gengæld er han der 100 procent, når han er hjemme.

- Han er den første til at foreslå, at vi laver ting sammen. Han er rigtig god til at være far, når han er hjemme, har hun tidligere fortalt.