Mads Mikkelsen til fest hos dronningen: Kørte til forkert slot

Mads Mikkelsen kørte til Amalienborg i stedet for Fredensborg, da han onsdag aften skulle til gallamiddag hos dronningen

Mads Mikkelsen ved Fredensborg Slot onsdag aften (Foto: Polfoto).
Mads Mikkelsen ved Fredensborg Slot onsdag aften (Foto: Polfoto).

Dronning Margrethe havde onsdag aften inviteret gæster til gallamiddag på Fredensborg Slot i anledning af det mexicanske præsidentpars besøg i landet.

En af de inviterede var filmstjernen Mads Mikkelsen. Den 50-årige skuespiller troede dog, at festen blev holdt på Amalienborg, så derfor kørte han og hustruen, Hanne Jacobsen, til Amalienborg i stedet for Fredensborg Slot.

Det skriver Billed-Bladet.

Mads Mikkelsen: Det var en fejl
Ifølge ugebladet var Mads Mikkelsen derfor lige ved at komme for sent til den royale fest.

Se også: Sådan har du aldrig set Mads Mikkelsen

- Det er en kæmpe ære at få lov til at komme på Amalienborg...Amalienborg har jeg lige været på - undskyld, sagde Mads Mikkelsen til Billed-Bladet ved ankomsten til Fredensbrog Slot.

- Vi har lige været på Amalienborg. Det var en fejl, og derfor kommer vi lidt sent. Nu skal jeg ind og se det her fantastiske slot, lød det fra skuespilleren.

Til festen var blandt andre regentparret, kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Marie, prins Joachim samt en række ministre.

Se også: Refns gyser-film udtaget til Cannes

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere