Mads Steffensen laver historisk stort show

Den kendte radiovært indtager Royal Arena med sit monopol

Mads Steffensen glæder sig til sit største liveshow nogensinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Mads Steffensen glæder sig til sit største liveshow nogensinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

4000 betalende gæster.

Så mange er der plads til, når det efterhånden legendariske radioprogram 'Mads & Monopolet' indtager Royal Arena til efteråret.

Lørdag 16. november rykker værten Mads Steffensen ud af DR Byen og ind i på scenen i Royal Arena for sammen med sit panel at løse en række publikums dilemmaer - live.

Mads Steffensen er ikke enig i kritikken af Signe Lindkvist. Foto: Klavs Bo Christensen Danske kendte Mads Steffensen forsvarer monopol-deltager: - Hun fortjener det ikke

'Det bliver en aldeles fremragende aften', skriver Mads Steffensen i en sms til Ekstra Bladet og bekræfter, at det er radioprogrammets største liveshow nogensinde.

'Det bliver vores klart største show. Tror, vores største hidtil har været i Operaen eller i Odeon. Her er der over dobbelt op', lyder det begejstret fra den 48-årige vært, der tilføjer, at han glæder sig 'helt op til månen'.

'Det bliver så sjovt. A-holdet kommer', forsikrer han.

Tidligere har Monopolet blandt andet optrådt live på Smukfest.

Et meget ungt monopol fotograferet i DR. Foto: Ole Steen
Et meget ungt monopol fotograferet i DR. Foto: Ole Steen
 

Showet i Royal Arena adskiller sig dog ved, at aftenens dilemmaer hverken bliver sendt i radioen eller som podcast, så man deler altså 'kun' sit dilemma med max. 4000.

'Mads & Monopolet' havde premiere på P3 i september 2003. I 2016 skiftede det til P4, og det viste sig straks at være en god beslutning. Her kom lyttertallet nemlig over en million.

Billetsalget er startet på livenation.dk og ticketmaster.dk.

Se også: Kendt vært tilbage på DR efter fyring

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere