Mai Manniche droppet som ambassadør

Mai Manniche er blevet frataget titlen som ambassadør for Psoriasisforeningen, efter hun er kommet med flere kontroversielle udtalelser om coronavirus

Mai Manniche er kommet i noget af et stormvejr, efter hun har delt en række kontroversielle udtalelser om coronavirus. Foto: Olivia Loftlund
Mai Manniche er kommet i noget af et stormvejr, efter hun har delt en række kontroversielle udtalelser om coronavirus. Foto: Olivia Loftlund

I efteråret præsenterede Psoriasisforeningen smykkedesigneren Mai Manniche, der ejer virksomheden JEWLSCPH, som deres nye ambassadør.

Men det var ikke længe, at den 35-årige smykkedesigner kunne skrive ambassadør på sit cv. Foreningen har nemlig nu frataget Mai Manniche posten som ambassadør med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at Mai Manniche og hendes mor, læge Vibeke Manniche, har delt flere opslag på de sociale medier, hvor de går imod myndighedernes anvisninger og fakta omkring coronavirus. Her hævder de blandt andet, at udbruddet af coronavirus ikke er så slemt, som myndighederne udlægger det, og at der ikke er tale om en epidemi.

Ifølge Mai Manniche havde hun et stormfuldt forhold til Blachman. Foto: Olivia Loftlund/Linda Johansen Danske kendte - 18. feb. 2020 - kl. 21:49 Frustreret Blachman: - Vi har ikke engang knaldet

De udtalelser har fået hundredvis af vrede danskere til tasterne på de sociale medier, hvor de udtrykker deres kritik af de kontroversielle udtalelser, og det får altså nu også Psoriasisforeningen til at reagere.

'Det er foreningens klare politik, at vi - i allerhøjeste grad i disse tider - skal yde fuld opbakning til vores myndigheder og loyalt følge de råd, der bliver givet for at begrænse smittespredningen af ny corona-virus', lyder det fra landsformand, Sten Svensson, i pressemeddelelsen.

'Derfor kan vi ikke leve med, at en af foreningens samarbejdspartnere, Mai Manniche, spreder historier, der forsøger at tale krisen ned. Det er efter foreningens opfattelse direkte undergravende for det sundhedssystem, vi er så afhængige af. Og som forening må vi naturligvis forholde os til de udmeldinger og konstatere, at vore holdninger ikke kan mødes', lyder det videre.

Mai Manniche sammen med sin mor, Vibeke Manniche. Foto: Kenneth Meyer
Mai Manniche sammen med sin mor, Vibeke Manniche. Foto: Kenneth Meyer
 

Bekymrede medlemmer
Ifølge landsformand, Sten Svensson, har udtalelserne fra Mai Manniche vakt en del bekymring blandt medlemmerne af Psoriasisforeningen.

Foreningen har nu valgt at reagere på de mange henvendelser, de har fået i den forbindelse.

'Vi takker alle medlemmer, der har tilkendegivet jeres bekymring over samarbejdet med omtanke for foreningens virke og omdømme. Endelig skal vi understrege, at vi som patientforening tager skærpet ansvar for i denne situation at bidrage til korrekt oplysningsindsats, og vi opfordrer alle til at tage corona-krisen alvorligt og bakke op om og følge myndighederne', lyder det i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Mai Manniche, der via mail bekræfter, at samarbejdet mellem hende og foreningen er ophørt, fordi foreningen er uenig i de udtalelser, hun og Vibeke Manniche er kommet med i forbindelse med coronavirus på de sociale medier.

Ifølge Mai Manniche havde hun et stormfuldt forhold til Blachman. Foto: Olivia Loftlund/Linda Johansen Film, tv & radio - 18. feb. 2020 - kl. 15:59 Blachman kommenterer vilde kærlighedsrygter