Maner Nicki Bille-rygter til jorden: Men dater en anden

Rygterne om et spirende forhold til Nicki Bille afviser 'Love Island'-Julie Melsen

Se Julie Melsen svare på Nicki Bille-rygter her. Foto: Per Lange

Den tidligere fodboldspiller Nicki Bille og 'Love Island'-vinderen Julie Melsen dater ikke.

Rygterne om det spirrende forhold startede, da de flere gange er blevet set sammen på de sociale medier. Senest optrådte de sammen på den røde løber til Vi elsker 90'erne i Rødovre lørdag.

- Mig og Nicki er kun venner, og der kommer ikke til at være mere mellem mig og Nicki, fortalte Julie Melsen Ekstra Bladet på den røde løber lørdag.

Julie Melsen og Nicki Bille er bare gode venner, selvom de ofte ses sammen. Foto: Per Lange
Julie Melsen og Nicki Bille er bare gode venner, selvom de ofte ses sammen. Foto: Per Lange

Nicki Bille havde travlt til 90'er festen. Her afslørede han et eksotisk fodbold-comeback og viste sin arm frem, efter han i slutningen af sidste år blev ramt af et skud fra et oversavet jagtgevær.

En lille flirt
Nicki Bille gav også udtryk for, at Julie Melsen bare er en ven, da Ekstra Bladet mødte ham på den røde løber.

Julie Melsen lægger dog ikke skjul på, at der har været kærlige fornemmelser mellem hende og den tidligere fodboldspiller, som er blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have truet en cyklist med en luftpistol, vold mod en dørmand, trusler mod en sygeplejerske og besiddelse af kokain.

Se også: Fik den i en brandert: Dansk realitystjerne fjerner vanvids-tatovering

- Til at starte med, da jeg lærte Nicki at kende, der flirtede vi lidt. Men det var også det. Vi fandt hurtigt ud af, vi ikke var 'meant to be'. Så derfor er vi bare blevet gode venner nu, slog hun fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'For lækker til love'-aktuelle Julie Melsen er måske ikke alt for lækker til kærlighed. Hun dater i øjeblikken en fyr, der går under navnet Mr. Mysterious. Foto: Olivia Loftlund
'For lækker til love'-aktuelle Julie Melsen er måske ikke alt for lækker til kærlighed. Hun dater i øjeblikken en fyr, der går under navnet Mr. Mysterious. Foto: Olivia Loftlund

- Hvor længe datede I?

- Vi datede ikke. Vi var bare sammen og så var der lidt flirt. Men vi har ikke lavet noget eller noget som helst. Og vi fandt hurtigt ud af, det ikke var os, og vi var meget bedre som venner.

Hemmelig fyr
Den korte flirt mellem Julie Melson og Nicki Bille er hurtigt blevet afløst af en anden.

Se også: 'For lækker til love'-Simona: - Fik tragisk besked som 12-årig

- Jeg har en Mr. Mysterious. Men han er hemmelig, og jeg vil gerne blive ved med at holde ham hemmelig. Jeg synes ikke, han skal være en del af det her. Han har ikke lyst til at være en del af det, og jeg har ikke lyst til at gøre ham en del af det.

Artiklen forsætter under billedet ...

Julie Melsen stod ved Nicki Billes side, da han viste sin sammensyede arm frem for pressen på den røde løber. Foto: Per Lange
Julie Melsen stod ved Nicki Billes side, da han viste sin sammensyede arm frem for pressen på den røde løber. Foto: Per Lange

Om forholdet til Mr. Mysterious er noget seriøst, ved Julie Melsen ikke endnu.

- Men jeg har en, jeg er glad for, fortalte hun.

Foto: Per Lange Danske kendte - 25. maj. 2019 - kl. 21:04 Fies ekskæreste indrømmer: Havde hed trekant med realitybabes

Julie Melsen fortalte, at hendes mystiske flirt er et par år ældre end hende, og at han ikke er kendt fra reality, som hun er. Han er faktisk nærmere skeptiker end fan af reality-verdenen.

- Så jeg har prøvet at gå en helt andet vej, og det har gjort mig meget gladere, lød det fra Julie Melsen.

Skærm

Mest læste i flash!