Mangemillionær på kager - så fik han denne triste sygdom

Steen Skallebæk fra 'Lagkagehuset' bruger nu det meste af tiden bag skrivebordet fremfor at have fingrene i kagedejen

De to initiativtagere, (tv) Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen. Foto: Niels Hougaard
De to initiativtagere, (tv) Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen. Foto: Niels Hougaard

I gamle dage lå der nærmest en bagerforretning på hvertandet gadehjørne. Sådan er det ikke mere. Faktisk findes der færre og færre egentlige bager-butikker, efterhånden som supermarkederne også har indrettet sig med en brød og kage-afdeling.

Men en af branchens succes-historier er 'Lagkagehuset', som åbnede i 2008 af makkerparret Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen, da de slog deres to forretninger sammen, 'Skallebæk' i Haderslev' og 'Lagkagehuset' på Christianshavn.

Se også: Der bor en bager i lagkagehuset

I dag er firmaet landsdækkende og en succes med en omsætning i 2015 på 500 millioner kroner og et overskud efter skat på 38 millioner.

Får høfeber
I denne måned er det 25 år siden, den ene af de to ejere, Steen Skallebæk, åbnede sin første bagerforretning, men han står ikke længere så tit med fingrene i kagedejen, fortæller han til dr.dk.

- Vi har så dygtige folk, at jeg ikke ville gøre fra eller til længere, siger han.

Se også: Sur smiley og rotter hos Lagkagehuset

Men der er nu også en anden grund til, at iværksætteren i dag foretrækker at holde sig bag skrivebordet for at udtænke nye initiativer for firmaet.

Mange år med fingrene i bageriets maskinrum har betydet, at han har udviklet mel-allergi.

- Hvis jeg tager en pille mod høfeber, kan det normalt fjerne generne, men der er dage, hvor det ikke er nok. Det er ikke så sjovt. Øjne og næse løber, så jeg gør alt flor at undgå mel-støv, siger Steen Skallebæk.

Se også: Møgbeskidt hos bagermillionærer

Mest læste i flash!
Hent flere