Maria Lucia afslører stor hemmelighed

Skuespillerinden kan 31. december fejre etårsdagen for en særlig begivenhed 

Maria Lucia blev kendt tilbage i 2003, da hun blev vinder at 'Popstars'. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Maria Lucia blev kendt tilbage i 2003, da hun blev vinder at 'Popstars'. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

35-årige Maria Lucia har fået ring på fingeren. En forlovelse, der har et år på bagen, da parret har holdt den hemmelig for offentligheden. Indtil nu.

Se også: Dansk sangerinde i blodigt styrt: - Jeg var rædselsslagen

Det afslører sangerinden i et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at det i dag er præcis et år siden, at kæresten, 38-årige Albin Ljungqvis, bedre kendt som Albin Freddy, gik ned på knæ.

Og den overraskende nyhed kommer selv bag på de mange følgere.

'Åh Gud, har faktisk tænkt flere gange, at nu måtte ham @albinfredy snart få fingeren ud', skriver Thomas Evers Poulsen blandt andet.

Danske kendte - 31. dec. 2019 - kl. 06:54 - Her er min nye kæreste

Forlovet på en ferie
Ekstra Bladet har været i kontakt med Maria Lucia, der fortæller, hvorfor parret i første omgang valgte at holde forlovelsen skjult for offentligheden.

'Vi blev forlovet 30. december 2018 i Marrakech, hvor vi var på ferie over nytår sidste år, og vi valgte at holde det tæt til kroppen, så vi kunne dele nyheden med familie og venner og fortælle det ansigt til ansigt til vores nærmeste,' skriver hun i en SMS og fortsætter:

'Alt for meget af det nære, synes jeg, kan have tendens til at smuldre væk på Instagram (SoMe-kanaler), og vi havde behov for at tage vare på det.'

Parret ved endnu ikke, hvornår de skal sige ja til hinanden.

'Vi har ikke sat en dato endnu, og vi har ingen stress, da vi i 2020/21 har pakket arbejdskalendere. Men nu er der gået et år, og vi ville gerne dele forlovelsen med jer alle, da det jo er en glædelig begivenhed', lyder det fra sangerinden.

Mødtes til Melodi Grand Prix
Albin Fredy forelskede sig i musicalstjernen for første gang til det danske Melodi Grand Prix i 2013. Dengang optrådte han som solist, hvor Maria Lucia sad i juryen.

Et møde, der siden skulle vise sig at blive begyndelsen på en spirende romance.

- I baren bagefter kunne jeg bare mærke 'hold da op en pige'. Der var noget der. Vi begyndte at følge hinanden på de sociale medier, og så mødtes vi løbende til forskellige fester, sagde Albert Freddy til Berlingske.

Albin Fredy er oprindeligt fra Sverige, men har boet i Danmark siden 2007.

Se også: Tager stort skridt med ny kæreste

Mest læste i flash!
Hent flere