Maria Lucia i voldsomt styrt

Den danske sangerinde og skuespiller er kommet til skade, efter hun snublede og faldt uheldigt

Maria Lucia er kommet galt afsted inden sin ferie. Foto: Anita Graversen
Maria Lucia er kommet galt afsted inden sin ferie. Foto: Anita Graversen

Inden længe drager den danske sangerinde og skuespiller Maria Lucia sydpå, når hun sammen med sin kæreste tager på ferie på den afrikanske ø Zanzibar.

Men planlægningen op til rejsen er langt fra gået efter planen. Maria Lucia er nemlig faldet så uheldigt derhjemme, at hun er kommet til skade og derfor har måttet en tur forbi Frederiksberg Sygehus, hvor hun blandt andet er blevet syet med flere sting i ansigtet.

Faldet kommer til at have en række konsekvenser for ferien på Zanzibar, som måske ikke bliver sådan, som Maria Lucia oprindeligt havde håbet.

'Selvom jeg pt ligner en der har været i en voldsom boksekamp (det’ derfor i får et gammelt ferie billede), har en hævet næse, skal holde mit ansigt i skyggen (at all times pga mit evt kommende ar) og bruge faktor 50, undgå at bade i pool, har en voldsomt forstuvet pegefinger og skal ha fjernet 6 sting i øjenbrynet hos en læge på Zanzibar, så glæder jeg mig helt vildt til at mærke den fugtige varme og falde til ro i smukke omgivelser på ferien liiiige om lidt', skriver hun på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et gammelt feriebillede, hvor hun slænger sig i sandet i en bikini.

Se også: Bryder sammen på tv: - Det er pissehårdt

'Og hvis i ikke aner hvad filan jeg fabler om, så er det helt fint. Kan bare sige, at ja, de fleste uheld sker i hjemmet, mit blot ved at at snuble og være uheldig i faldet! frb skadestue behandlede mig effektivt og godt. Krydser fingre for at arret blir så lille som muligt', skriver hun videre.

Maria Lucia frygter, at hun får et ar efter styrtet. Foto: Mogens Flindt
Maria Lucia frygter, at hun får et ar efter styrtet. Foto: Mogens Flindt
 

Vælter ind med hilsner
Under billedet vælter det ind med hilsner fra følgere, der ønsker hende god bedring og god rejse.

'Nyd din ferie trods alt. Det er også skønt under en parasol med en god bog, en drink og en lækker kæreste', skriver en:

'God ferie og god bedring. Selvom du får et lille ar, er du stadig så smuk og med den bedste stemme', skriver en anden.

Til Ekstra Bladet fortæller Maria Lucia, at det var et styrt med en tallerken, der gik helt galt.

- Jeg kan bare tilføje, at jeg var virkelig uheldig og gled med en tallerken i hånden uden at have noget at støtte mig til, og derfor tog mit hoved størstedelen af faldet, siger hun og fortsætter:

- Nu venter jeg bare på, at stingene skal tages ud for at se, hvordan det heler.

Se også: Klapper i om skilsmissen

Skærm

Mest læste i flash!