Mascha efter brud meldt ud på Facebook: 'Jeg er så paf'

Den 37-årige blogger svarer nu på Rasmus Jarlovs opslag på Facebook i går, hvor han meddelte, at de var gået fra hinanden

Bloggeren og folketingsmedlemmet nåede at danne par i et år og tre måneder. Foto: Mogens Flindt
Bloggeren og folketingsmedlemmet nåede at danne par i et år og tre måneder. Foto: Mogens Flindt

At bruddet mellem Rasmus Jarlov og Mascha Vang efter et år og tre måneders kæresteri skulle annonceres på den måde på Facebook, er tilsyneladende faldet Mascha Vang for brystet.

- Så prøvede man også det. At sidde midt i et selskab på en restaurant og læse i pressen at man er blevet single. Ja, altså mig. Jeg er egentlig stadig så paf, at jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere, skriver hun på sin blog.

Det var dog ifølge bloggeren aftalt mellem de to, at noget skulle meldes ud via Facebook, men ifølge Mascha Vang, var detaljerigdommen i ekskærestens opslag for meget.

- Altså (jeg er, red.) ikke paf over vi ikke er i et forhold, det har vi ikke været noget tid, men at det blev ikke til den korte status vi havde aftalt skulle ud søndag. Jeg har nu i dén grad fundet min private grænse for hvad jeg ønsker at dele med offentligheden.

Se også: Rasmus Jarlov og Mascha Vang går fra hinanden

- Jeg valgte igår ikke at kommentere på noget, da jeg syntes det var det mest ufine tidspunkt overhovedet at bruse ud med et breakup på, lige samme dag jeg fortalte om min mors situation.

Mascha Vang fortalte i går, at hun i øjeblikket går gennem en svær periode, da hendes mor har fået konstateret kræft.

Efter hun i første omgang havde lagt blogindlægget ud, har hun opdateret det med, at Rasmus Jarlov ikke var klar over, at Vang havde fortalt om sin mors sygdom i går.

Højere ambitioner
I opslaget på Facebook i går skrev den konservative folketingspolitiker blandt andet, at han ikke følte, at de havde samme ambitionsniveau på forholdets vegne, og at det var en af årsagerne til bruddet.

- Mascha har sine grunde til at ville stoppe, og for mig handler det først og fremmest om, at jeg synes ambitionen med et forhold skal være mere end at køre frem og tilbage til Dragør, skriver Rasmus Jarlov i opslaget på Facebook.

Danske kendte - 16. jul. 2017 - kl. 13:36 Knaldperlen gider ikke sex med sin gravide kæreste

- Der må gerne være en ambition om et tættere fællesskab, hvor man som minimum eksempelvis holder ferie sammen, og måske også overvejer at komme til at flytte sammen på et tidspunkt i fremtiden. Ellers vil jeg ikke bruge årevis på det.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få fat i Mascha Vang i løbet af dagen, ligesom vi har rettet henvendelse til Rasmus Jarlov efter Vangs blogindlæg. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen