Mascha smider toppen: - Jeg kan ikke styre det

Mascha Vang har taget sine følgere med storm ved både at vise sin smukke krop frem og lave sjov med sin nyeste afhængighed

Til årets Zulu Awards fortalte Mascha Vang om det medfølgende drama, da hun flyttede i ny lejlighed. Der var nemlig en ukendt beboer registreret på adressen. Video: Jonas Olufson

Den smukke blogger og tidligere realitystjerne Mascha Vang har ingen problemer med at vise sin krop frem på Instagram.

Endnu en gang har hun vist sine følgere, hvor godt hun gør det på billeder ved at dele et, hvor hun på et tæppe er topløs.

Til billedet har Mascha meget kækt skrevet en opfordring til sin kære husbond.

'Skat, kommer du snart op med bacon, eller hva?'.

Vilde lyster
Til Ekstra Bladet fortæller Mascha, at der faktisk er mere bag den billedtekst, end man lige skulle tro.

- Jamen jeg ville faktisk rigtig gerne have bacon. Jeg har fået en helt vanvittig craving for kalkunbacon, lyder det.

Faktisk er Mascha oppe på at spise mellem en halv og en hel pakke af den mere fedtfri variation for tiden.

- Jeg kan slet ikke styre det, fortæller hun.

Til gengæld har den nye besættelse dog fået hende til at droppe noget andet.

- Jeg kan slet ikke klare svinebacon, det vil jeg slet ikke have.

Det er nu blevet lidt en joke mellem bloggeren og hendes følgere, at Mascha er helt afhængig af bacon.

- De har godt lagt mærke til, at jeg hele tiden spiser det, så de har faktisk givet et råd om, at jeg skulle lave det i mikroovnen, fordi så slipper man for, at det lugter i hele huset.

Elsker det
Og man må bare sige, at billedet er faldet lige i Maschas følgeres smag.

På en time har billedet hevet over 1000 likes hjem, og der er også kendte, der har kommenteret bloggerens frække foto.

'Det havde været så meget sjovere, hvis du havde bedt om en bratwurst,' skriver Annemette Voss.

Desværre var Mascha Vangs mand allerede taget på arbejde, da hun fik lyst til bacon.

- Men så lavede jeg det bare selv.