Mascha Vang i det røde felt: Folk skal blande sig udenom!

Bloggeren Mascha Vang er sur over, at folk mener, hun skal forære fortjenesten fra weekendens loppemarked til velgørenhed

Mascha Vang raser over, at folk blander sig i, hvad hun skal bruge sine penge på. (Foto: All Over Presse)
Mascha Vang raser over, at folk blander sig i, hvad hun skal bruge sine penge på. (Foto: All Over Presse)

I weekenden fik Mascha Vang ryddet lejligheden, da hendes planlagte loppemarked blev en bragende succes.

Men selvom bloggeren stort set fik solgt alt det, hun havde sat til salg, var loppemarkedet ikke kun en udbredt positiv oplevelse, skriver Mascha Vang på sin blog.

Adskillige af hendes læsere har nemlig en lidt for næsvis holdning til, hvad pengene fra loppemarkedet skal gå til, mener Mascha Vang.

Og det er i den grad noget, der kan få bloggeren op i det røde felt.

- Ved I nu hvad, nogle gange bliver jeg simpelthen SÅ forarget over hvor tåbelig andre mennesker kan være, starter hun sit blogindlæg, hvorefter hun pointerer, at hun er glad for alle sine læseres skønne kommentarer på opslagene angående loppemarkedet, men at der er mange, der spørger hende, hvad pengene skal gå til.

Danske kendte - 30. aug. 2015 - kl. 09:25 Mascha Vang tænder helt vildt på Kim Larsen

Og det, synes Mascha Vang, er et underligt spørgsmål.

- Hvad de går til?? Hvad går jeres penge til når I holder loppemarked?, spørger Mascha Vang lettere fornærmet.

Ifølge Mascha Vang er der flere, der mener, at hun skal forære pengene til flygtningene, men det studser Mascha Vang over:

- Okay, så de 25.000 kr. jeg gav fra et sponsoreret indlæg var ikke nok?, spørger hun retorisk.

Bruger pengene på Chanelsko, slik og legetøj
Ifølge Mascha Vang har folk også en mening om de få overskydende kasser, som hun ikke formåede at få solgt til loppemarkedet.

Dem råder de hende til at give til Mødrehjælpen, men den opfattelse deler Mascha Vang på ingen måde.

- Okay, så vil jeg gerne vide hvordan jeg skal forklare min datter på knap 3 år, der hele weekenden har været med på loppemarked, og fået at vide vi sælger alt det gamle legetøj, så vi kan købe nyt for pengene - HUN GLÆDER SIG!, skriver hun i indlægget og fortsætter:

- Ærlig talt, så synes jeg det er møg flabet og tarveligt at spørge om, eller foreslå. Jeg skal sgu nok selv vurdere hvad vi bruger vores penge til, og hvad min datter har brug for raser Mascha Vang.

Andreas Bo og Mascha Vang så stadig meget forelskede ud på den røde løber i Operaen til  Zulu Comedy Galla.(Foto: Mogens Flindt) Danske kendte - 27. aug. 2015 - kl. 21:26 Andreas og Mascha stråler af lykke

Og Mascha Vang, der danner par med skuespiller Andreas Bo, er da heller ikke bleg for at fortælle sine læsere, hvad pengene skal gå til.

- Hvis I virkelig vil vide det, så bruger jeg alle pengene på Chanelsko, slik og nyt legetøj. Vi har ikke brug for noget af det, men det behøver vi vist ikke stå til regnskab for, afslutter Mascha Vang.

Burde Mascha Vang forære indtjeningen fra loppemarkedet til velgørenhed, eller skal folk blande sig udenom? Hvad synes du? Deltag i afstemningen nedenunder:

150 kommentarer
Vis kommentarer