Mascha Vang tager stort skridt med kæresten

Mascha Vang skal for første gang holde jul med sin kæreste

Se klippet: Se vidste du nok ikke om Mascha Vang. Video: Discovery Networks Danmark.

Forholdet kører på skinner for Mascha Vang og Troels Krohn Dehli, som i efteråret 2018 flyttede sammen i Kolding.

Senere i december tager parret det næste skridt i forholdet, når de for første gang skal holde jul sammen. Det skriver Mascha Vang på sin blog.

Og det er et stort skridt for for bloggeren. Det er nemlig ikke noget, hun har gjort mange gange før.

- De fleste juleaftener i mit liv er tilbragt med min egen familie, kun ganske få uden og sammen med kærester. Nu er vi så to familier, der skal smelte sammen sådan en aften og få vores traditioner til at forenes, skriver hun.

Det er dog ikke noget, hun er alt for bekymret for.

- Jeg tænker, det kommer til at foregå så fint, så længe der både er and og flæskesteg, og jeg kun kommer i køkkenet for at hente drikkevarer, skriver Mascha.

Se også: Afviser blankt: - Det er helt lukket

Mascha Vang med datteren Hollie Nolia, kæresten Troels, Troels' mor, Grethe, samt Troels' datter Emilie. Foto: Linda Johansen
Mascha Vang med datteren Hollie Nolia, kæresten Troels, Troels' mor, Grethe, samt Troels' datter Emilie. Foto: Linda Johansen
 

Første jul uden mormor
Til Ekstra Bladet fortæller Mascha Vang, at det ikke er tilfældigt, at det kun få gange er sket, at hun har holdt jul uden familien.

- Jeg har altid prioriteret at holde jul med min egen familie - især mine bedsteforældre, som har betydet meget. Dem ville jeg gerne holde det med og skabe minder, og det er jeg rigtig glad for nu, da min mormor gik bort i år. Det bliver meget mærkeligt at holde jul uden hende, siger Mascha.

I år kommer Troels' mor og børn og holder jul med parret, og det ser Mascha frem til.

- Jeg håber da, at det bliver dejligt og spændende. Jeg glæder mig også helt vildt meget til at holde jul i mit eget hjem. Det har jeg ikke rigtig prøvet før, siger Mascha.

Hun håber, at hun også får selskab af sine forældre samt sin bror og morfar. Det afhænger dog af vejret, da faren og broren kører med salt og derfor skal arbejde, hvis der er glat.

Se også: Maschas store frygt

'Det ville være forfærdeligt'
Mascha fortæller, at det bliver usædvanligt med så mange børn til juleaften. Det er nemlig ikke noget, de har været vant til i hendes familie. Men ellers håber hun, at meget bliver, som det plejer.

- Nu er det os, der bestemmer - men det skal ikke være så meget anderledes. Jeg glæder mig til, at jeg skal pynte op og dække op, og at det er mig, som skal vælge den rigtige vin og champagne. Måske skal vi også starte vores egne traditioner. Det kunne være sjovt, så jeg har spurgt mine læsere, om de har forslag, siger bloggeren.

Traditioner er dog vigtige for hende, og derfor ved hun også, at der ikke bliver lavet alt for meget om, når kalenderen rammer 24. december.

- I min familie har vi altid gjort tingene, som vi plejer, og det kan jeg godt lide. Der er nogle, som laver en nyfortolkning af julen, men jeg kunne ikke forestille mig noget mere forfærdeligt, siger Mascha og forsætter:

- Jeg kunne heller ikke forestille mig at holde jul i udlandet. For mig betyder det så meget, at jeg er hjemme i december. Jeg ville slet ikke være på et fem-stjernet hotel i julen. Jeg vil være hjemme, og det skal være, som det plejer, slår hun fast med et grin.

'Paradise Hotel'-sild anno 2019. Det nye kuld vil ikke kunne ses på tv. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 6. dec. 2019 - kl. 18:53 Svinger kniven: TV3 slagter ikonisk program