Mascha Vang tordner mod medie: 'Jeg bliver altså knaldet rigeligt'

I et nyt blogindlæg langer Mascha Vang ud efter Politiken, som, mener hun, beskylder hende for at lyve

Mascha Vang er langtfra tilfreds med en leder, der i weekenden blev trykt i Politiken. Foto: Anja Ekstrøm Photography
Mascha Vang er langtfra tilfreds med en leder, der i weekenden blev trykt i Politiken. Foto: Anja Ekstrøm Photography

I søndagens udgave af Politiken bliver der i avisens leder under overskriften 'Myndighederne bør knalde Mascha Vang, Lakserytteren og andre fordækte influencere' langet ud efter tv-kendissen og bloggeren Mascha Vang og andre såkaldte influencere.

Det har skabt vrede hos Mascha Vang, der mener, at hun i lederen bliver beskyldt for at lyve.

Lederen handler om, at influencere, der ofte gør reklame for forskellige produkter på internettet, ikke er gode nok til at markere, hvornår deres indhold er sponsoreret og reklame. I den sammenhæng bliver blandt andre Lakserytteren og Mascha Vang nævnt.

Netop det er Mascha Vang meget utilfreds med. For ifølge hende er det en løgn, at hun ikke er god nok til at markere, når hun reklamerer for ting på sin blog og på sine sociale medier.

Se også: - Jeg er både Mascha Vang og Marianne Christensen

Det har hun skrevet et indlæg om på sin blog, som hun ironisk kalder 'Nu må det være nok, jeg bliver altså knaldet rigeligt' med henvisning til Politikens overskrift.

Hun er især fortørnet over overskriften, hvori hun mener, at hun bliver beskyldt for at lyve.

'Allerede i overskriften er jeg blevet kaldt fordækt. Med andre ord regner Politiken mig for at være uærlig, og at det jeg foretager mig, ikke er til at regne med. Det er alligevel ret hårde ord at smide om sig, når man ikke har gjort sig nogen former for anstrengelser for at tjekke, om der nu også er hold i de voldsomme anklager. Artiklen handler om, at Politiken ikke mener, jeg markerer indhold som reklame, når jeg bør. De skriver også 'og andre influencere', men vi ved efterhånden allesammen, at det altid lige hjælper at smide mit navn og billede på bålet, så brænder det bare ekstra godt, ik', skriver hun i indlægget.

Privat danner Mascha Vang par med Troels Krohn Dehli. Foto: Mogens Flindt
Privat danner Mascha Vang par med Troels Krohn Dehli. Foto: Mogens Flindt
 

Følger reglerne
Mascha Vang er især vred, fordi hun selv mener, at hun følger reglerne i forhold til at angive, når hun reklamerer for produkter.

'Jeg lyver ikke, men det har de simpelthen skrevet i deres leder, på forsiden af avisen! Jeg er mildest talt i chok! Jeg kan godt forstå, man kan skrive den slags om nogle influencere, måske om de lidt mindre af slagsen, der ikke har sat sig ind i reglerne, og ikke har det som professionelt virke, som jeg har. Det der gennem årene har været helt essentielt for mig er, at man netop kan regne med mig. Man behøver ikke være enig, vi har alle forskellige holdninger og forskellig smag, men man kan regne med jeg mener det jeg skriver. Og hvis der er nogen der markerer indlæg og opslag som reklame, så er det da virkelig mig', skriver hun i sit indlæg.

Mascha Vang langer ud efter blandt andre ekskæresten Andreas Bo i 'Komiker for en aften'. Foto: Respirator/TV 2 Danske kendte - 30. nov. 2018 - kl. 05:51 Tv-kendis går i flæsket på kendt ekskæreste

Til Ekstra Bladet uddyber Mascha Vang sin kritik:

- Det er bare ikke en krig, jeg har startet. Men jeg har ikke lyst til at være talsmand for andres virksomhed. Jeg vil ikke stå for skud for, hvad andre gør, som jeg gør i den her artikel. Det er slet ikke berettiget, siger hun til Ekstra Bladet.

- Slet ikke mig af alle mennesker. Et enkelt kig på min Instagram vil vise, at der står 'reklame', som der skal, og alligevel skyder de med skarpt og beskylder mig for at være fordækt. Det er ikke i orden. Der bliver jo rettet en kritik direkte mod mig i den overskrift, hvor jeg bliver kaldt fordækt. Det virker ret personligt for mig, lyder det fra Mascha Vang.

Ifølge Mascha Vang havde hun sagt ja til at medvirke i en større portrætartikel, hvor hun fortalte om reglerne for reklame på sociale medier. Hun har dog aldrig ønsket at blive nævnt i andre artikler, som det sker i lederen.

Christian Jensen svarer på Mascha Vangs kritik. Foto: Miriam Dalsgaard
Christian Jensen svarer på Mascha Vangs kritik. Foto: Miriam Dalsgaard
 

Markerer ikke selv godt nok
Mascha Vang retter desuden en kritik af Politikens egen brug af reklamer og annoncer.

- Jeg ville da ønske, at Politiken markerede så meget, som influencere gør. Han (chefredaktøren på Politiken, red.) har mere udvaskede regler, end jeg har. Det burde han forholde sig til i stedet. Jeg ønsker ikke, at reglerne bare bliver lempet for mig. Jeg synes, de skal være lige for alle, for de er alt for vage, dem der gælder for Politiken. Jeg er ikke interesseret i at starte en krig, og jeg er heller ikke interesseret i mudderkast. Men jeg vil heller ikke beskyldes for at lyve, siger Mascha Vang.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Politikens chefredaktør, Christian Jensen, der understreger, at han ikke har et personligt problem med Mascha Vang. 

'Jeg har hverken noget imod Mascha Vang eller hendes konkrete virke. Min leder handler om, at hun – sammen med andre influencere – i Politiken gør sig til talsmænd for det, de anser for at være en forældet markedsføringslov. Loven er efter min mening både klar og fornuftig. Problemet er derimod, at mange influencere ikke retter sig efter reglerne', skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere