Matador-stjerner genforenet i Korsbæk

Korsbæk på Bakken åbnede i dag, hvor flere af de originale skuespillere fra Matador-serien var mødt op

Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen ankom i en veteranbil sammen. (Foto: Linda Johansen)
Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen ankom i en veteranbil sammen. (Foto: Linda Johansen)

Flere Matador-skuespillere blev genforenet i Hans Christian og Maude Varnæs’ stue, der ned til mindste detalje var kopieret fra film-kulisserne.

- Vil du have en flyversjus, spurgte Malene Schwartz forfatterinden Lise Nørgaard, da de satte sig i sofaen i Varnæs’ stue. Det var nu alligevel for meget for den 98-årige kvinde, der istedet snuppede et godt glas portvin, inden hendes berømte karakterer fik nyt liv af skuespillere, der kom ind og spillede rollerne til stor begejstring.

- Er det Hans Christian, spurgte Marlene Schwartz den skuespiller, der havde iklædt sig Hr. Varnæs’ tøj og bød gæsterne velkommen i sin stue.

- Ja, det kan være svært at se, svarede han ’den rigtige Maude’.

'Matador'-skuespillerne samlet på Bakken. (Foto: Linda Johansen)
'Matador'-skuespillerne samlet på Bakken. (Foto: Linda Johansen)
 

Fru Fernando Møhge og hendes kuede datter Misse spilles i Korsbæk på Bakken af Margrethe Koytu og Judith Rothenborg (Foto: Linda Johansen). Event & Kultur - 25. feb. 2015 - kl. 10:30 Du milde Matador: Korsbæk vakt til live

Bent Mejding, der spillede Hans Christian Varnæs’ lillebror, var også mødt op til åbningen af Korsbæk. Og for ham var det sjovt at træde ind i noget, der næsten lignede de kulisser, serien blev indspillet i.

- Det er da spændende. Det ligner, men så alligevel ikke helt. Men det er småting som, at vi jo ikke havde lofter. Der var meget højere til loftet, da vi indspillede, så det virker lidt klemt. Men ellers ligner det, og mange af tingene er jo derfra, så det er jo vældig sjovt, sagde Bent Mejding, inden han ville gå en tur forbi Bolts for at få en øl:

- Det plejede man jo at kunne derovre, sagde han lystigt.

Se også: Matadorfans snydt for mindst 20.000 kroner

Han har selvfølgelig set de andre Matador-skuespillere siden - han er sågar blevet gift med Susse Wold, der spillede Birgitte ’Gitte’ Graa, der spillede veninde til Jørgen Varnæs.

- Det er altid sjovt at møde de gamle kammerater.

Morten Grunwald var også til stede ved dagens åbning. Se et interview med ham her

Her kan du komme en tur ind i grisehandler Larsens hus

Sådan ser Skjerns Magasin ud i det 'nye' Korsbæk

Mest læste i flash!