Medie: Jon Nørgaard er blevet far

Den tidligere Popstars-vinder har fået en søn med Remees tidligere assistent

Jon Nørgaard er blevet far til en søn. (Foto: Anthon Unger).
Jon Nørgaard er blevet far til en søn. (Foto: Anthon Unger).

Jon Nørgaard, der i 2002 vandt talentshowet 'Popstars', er blevet far til en lille dreng, som har fået navnet Vincent Haslund Nørgaard.

Det skriver Se og Hør.

Moren til barnet er ifølge Se og Hør Remees tidligere personlige assistent Amanda Haslund, der har delt den glædelige nyhed på sin Instagram-profil.

- Kære venner! Det kommer måske som en overraskelse for nogle af jer, da vi ikke har kørt den store graviditetskampagne her på Facebook. Men... den er sgu god nok.  Sig pænt goddag til vores søn og nye bedste ven, Vincent Haslund Nørgaard, som sluttede sig til os tidligt torsdag morgen, kl. 00:29, på Skejby Sygehus, skrev hun for to uger siden.

Sønnen var ved fødslen 53 centimeter lang og vejede 3660 gram.

- Alle har vi det rigtig godt og er sunde og raske. Vi har det faktisk bedre end godt, skriver den nybagte mor.

Jon Nørgaard har ikke ønsket at kommentere familieforøgelsen over for Ekstra Bladet.

Mest læste i flash!
Hent flere