Medina efter bal-ballade: Jeg kom til tiden

Popsangerinden understreger, at hun ikke kom for sent til dronning Margrethes fest for kunst- og kulturlivet

Medina og hendes nye ledsager, modellen Sebastian Lund, var til bal med 300 andre kulturpersonligheder. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Medina og hendes nye ledsager, modellen Sebastian Lund, var til bal med 300 andre kulturpersonligheder. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

- Vi kom til tiden.

Sådan lyder det fra Medina på Instagram dagen efter dronning Margrethes bal for kunst- og kulturlivet tirsdag, hvor popsangerinden var blandt de eksklusivt inviterede.

Ved det storstilede arrangement ankom den 33-årige 'Kl. 10'-stjerne med modellen Sebastian Lund som sin kavaler, men parret ankom efter dronningen, som havde skrevet i invitationen, at gæsterne skulle ankomme mellem 18.30 til 19.15.

Thurte Lindhardt nåede lige at forklare Ekstra Bladet, hvorfor han var sent på den, inden han blev vist til bords i Riddersalen, (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 15. mar. 2016 - kl. 21:40 Kom for sent til hofbal: Jeg troede det var 19.30

Sangerinden måtte endda afbryde et interview med TV 2 for at haste ind til middagen.

- Øhm, jamen vi var ... Undskyld, vi er nødt til at gå ... Vi var ... Ja ... Sådan er det bare med mig tit, sagde hun grinende, mens hun og 26-årige Lund halsede af sted mod Riddersalen på Christiansborg.

Ghita Nørby i den utraditionelle kjole på Christiansborg Slot, hvor hun var til bal med Svenn Skipper. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 16. mar. 2016 - kl. 08:34 Debat om Ghitas kjole: 'Den er godt nok grim'

Medinas agent, Thomas Børresen, forklarer, at sangerinden og Sebastian Lund ankom i det tidsrum, som var blevet angivet på invitationen, nemlig mellem klokken 18.30 og klokken 19.15.

Se også: Udskældt Medina flopper fælt

- Hun sms'ede til mig, at de sad ude bagved og ventede sammen med flere andre gæster. Det var ikke alle, der kunne nå ind, inden kongefamilien, så de blev bedt om at vente. Hun sad lige så pænt og ventede, siger Thomas Børresen til Ekstra Bladet.

Også skuespilleren Thure Lindhardt ankom efter dronningen, og ligesom Medina tog han det med et smil.

- Jeg troede, det var 19.30. Jeg kom fra Stockholm, så jeg havde ikke kunnet nå det før, sagde han til Ekstra Bladet.

Dronningen ankommer til bal på Christiansborg Slot i går (video: Søren Pingel)