Medina forlovet med ti år yngre kæreste

Medina skal giftes med sin kæreste, Malo Chapsal

Popstjernen Medina skal giftes med sin unge kæreste, Malo Chapsal. Foto: Mogens Flindt
Popstjernen Medina skal giftes med sin unge kæreste, Malo Chapsal. Foto: Mogens Flindt

Popsangeren Medina og hendes kæreste - den ti år yngre Malo Chapsal - er blevet forlovet.

Det afslører den 36-årige popstjerne i en video på sin Instagram-profil, hvor hun kysser Malo Chapsal og ligeledes viser en gigantisk diamantring frem.

- One year down... A lifetime to go, skriver Medina til sin video.

Vis dette opslag på Instagram

One year down... A lifetime to go.

Et opslag delt af MEDINA (@officialmedinamusic) den

Under videoen vælter det ind med lykønskninger til det nyforlovede par.

Se også: Alexandras flop: Indtjener peanuts

'JEG ER SÅÅÅÅ GLAD,' skriver skuespilleren Sus Wilkins.

'Tillykke smukke,' skriver skuespilleren Laura Christensen.

Media og Malo til Zulu Awards 2019. Foto: Mogens Flindt
Media og Malo til Zulu Awards 2019. Foto: Mogens Flindt
 

Over for Ekstra Bladet bekræfter Medinas manager, Thomas Børresen, at parret er blevet forlovet.

'Ja, det er rigtigt, at hun er blevet forlovet. Det er et stykke tid siden,' skriver manageren i en sms til Ekstra Bladet.

'Hun er glad,' skriver manageren videre.

Derudover har han ikke yderligere kommentarer til forlovelsen.

Sammen i et år
Medina og Malo Chapsal gjorde deres forhold officielt tilbage i juni sidste år, hvor de begyndte at lægge kærlige billeder af hinanden på Instagram. De har således dannet par i et års tid, men er nu klar til at tage forholdet skridtet videre.

På Instagram fremgår det, at parret forleden fejrede, at de havde været kærester i et år.

'Et år med den sejeste kvinde på jorden... det ret fedt,' skriver Malo Chapsal til et kærligt billede af ham selv og Medina.

I oktober flyttede parret sammen i Medinas villa i Charlottenlund.

Se også: Kæmpe nedtur: Stakkels Medina

Medina har tidligere blandt andre dannet par med designeren Frederik Bagger og modellen Mikkel Gregers Jensen, der ligesom Malo Chapsal begge var en del yngre end Medina.

I 2016 fandt hun sammen med modellen Sebastian Baui Lund. De to blev forlovet på en ferie i Toscana, men kærligheden holdt heller ikke mellem de to, og i 2017 gik de fra hinanden og ophævede forlovelsen.

Tilbage i 2012 kastede Medina sin kærlighed på popstjernen Christopher, før de gik fra hinanden to år efter i 2014. 

Hvornår brylluppet skal stå, vides endnu ikke. Foto: Mogens Flindt
Hvornår brylluppet skal stå, vides endnu ikke. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere