Medina sænker prisen: Sommerhuset stadig ikke solgt

Popsangerindens nordsjællandske hytte er nu blevet væsentligt billigere

Medina på scenen til årets Grøn Koncert. (Foto: Philip Davali)
Medina på scenen til årets Grøn Koncert. (Foto: Philip Davali)

Der har været skrevet en hel del om Medinas sommerhus i nordsjællandske Vejby, men alligevel har det ikke været muligt at få afsat det.

Derfor sænker popsangerinden nu prisen med 200.000 kroner i håb om, at det vil sætte gang i salget.

Det skriver Boliga.

Se også: Sat til salg - Se Medinas luksus-sommerhus her

Tidligere ejede Medina feriehytten sammen med sin daværende kæreste Christopher, men tidligere i år valgte den 32-årige aarhusianer at sætte huset til salg.

Den oprindelige salgspris lød på 2.195.000 kroner, men efter dagens prissænkning kan huset nu overtages for 1.995.000 kroner.

Se også: Medina og Christopher i indædt bil-dyst

For den pris for man så et 104 kvadratmeter stort hvidmalet sommerhus med brændeovn, terrasse og to gæsteværelser, mens stranden blot ligger 350 meter væk.

Ifølge Boliga har huset indtil videre været til salg i 148 dage. Får Medina de knap to millioner, som hun ønsker, er der udsigt til en pæn gevinst. Tilbage i 2013 gav hun sammen med Christopher 1,3 millioner kroner for sommerhuset, som hun i 2014 så købte eks-kæresten ud af for 676.501 kroner.

Nu er parret helt færdige med hinanden. De sidste bånd er klippet. (Arkivfoto: Mogens Flindt) Kendte Medina betaler for at få Christopher ud af sit liv

Medina og Christopher sammen, dengang de dannede par. (Foto: Jakob Jørgensen)
Medina og Christopher sammen, dengang de dannede par. (Foto: Jakob Jørgensen)