Messerschmidt: Grøften er en tradition

Ikke et år uden Grøften for Morten Messerschmidt og Dot. Også i år var DF-politikeren mødt op til øl og rejemadder

Både Kurt Thorsen og Morten Messerscmidt har - ikke selvforskyldt - prøvet, hvordan det er at være omdrejningspunkt for en skandale i Grøften (video: Sarah Stilling Skrivergaard)

Grøften summede af god stemning, klingende snapseglas og høj latter, da den sagnomspundne restaurant åbnede dørene onsdag formiddag.

Her var både kendte og ukendte folk fra nær og fjern mødt op for at få rejemadder og skipperlabskov. Og så selvfølgelig snaps og fadøl i lange baner.

Skulder mod skulder sad hundrede vis af mennesker og skålede. Og heriblandt var Grøften-legenden, Morten Messerschmidt.

De fleste husker nok, da der var stor ståhej omkring Morten Messerschmidt, fordi han blev beskyldt for at synge tyske sange og heile til åbningen af Grøften i 2007.

Men den episode afholder ikke Messerschmidt fra at deltage i den festlige begivenhed.

- Det har været en fast tradition gennem de sidste otte år, at Dot og jeg har været her. Og den holder vi selvfølgelig også fast i år, fortalte DF-politikeren Morten Messerschmidt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Messerschmidt med Steve til venstre og Rufus i forgrunden af billedet. (Foto: Jakob Jørgensen)
Morten Messerschmidt med Steve til venstre og Rufus i forgrunden af billedet. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Han sad til bords med blandt andre den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Men det var ikke kun forretning, der blev talt.

- Dot og jeg ville gerne introducere den her tradition for Rufus. Vi har både talt arbejde, blandt andet omkring de forhandlinger, der foregår i øjeblikket mellem EU og USA om frihandel, som jeg sidder med i Europa-parlamentet, og Rufus jo arbejder med. Men det er også hyggeligt, og vi har fået talt om alle mulige private ting.

Åbningen af Grøften markerer især, at foråret er på vej for Morten Messerschmidt. Men for mange bringer det også minder tilbage til den gang, hvor Messerschmidt blev beskyldt for at heile i Grøften. Det har dog ikke ændret hans forhold til den årlige begivenhed. Kun forholdet til BT.


Her kan du se hele interviewet med Morten Messerschmidt (DF) fra Grøften

Mest læste i flash!
Hent flere