Mette Bock: Min søster blev kørt ned for øjnene af mig

Alt for tidligt mistede politikeren sin ene søster og fik familieansvar for sine fire brødre

Mette Bocks barndom var fyldt med ansvar. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
Mette Bocks barndom var fyldt med ansvar. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)

Da Mette Bock var ni år, mistede hun sin lillesøster.

Folketingsmedlemmet fra Liberal Alliance oplevede en stor sorg, da hun så sin tre år yngre søster blive kørt ned. Det fortæller Mette Bock i et interview med ugebladet Femina.

Mette og lillesøsteren Karen var på æblerov en aften i september i 1966, da Karen cyklede ud foran en bil.

- Jeg ser fuldstændig skarpt det dér billede af cyklen. Jeg så ikke hende, hun fløj gennem luften, men jeg så cyklen sådan gnistrende under bilen, som hun var kørt ud foran, siger 58-årige Mette Bock til Femina.

Kæmpede med skyldfølelsen
Lillesøsteren var dræbt på stedet, og Mette Bock kæmpede med skyldfølelsen.

- Selvfølgelig føler man skyld. Jeg var storesøsteren, jeg skulle have ventet og så videre..., fortæller Mette Bock om den lange sorgproces.

Overværede fødslen af Anders
Familien var gode til at tale om Karen, og på den måde blev sorgen bearbejdet. Mette Bocks forældre indvilgede i, at Mette Bock som 10-årig efter eget ønske måtte overvære fødslen af sin lillebror, Anders (Samuelsen, red.), der er den tredje af Mette Bocks fire lillebrødre, og det blev et vendepunkt i sorgen.

Opbrud i familien
Familielivet blev dog igen opbrudt, da forældrene blev skilt.

Hun blev ved sin far sammen med sine to ældste lillebrødre, mens Mette Bocks mor og de to mindste lillebrødre flyttede med Mette Bocks mor efter forældrenes skilsmisse. Faderen udviklede et alkoholmisbrug, og Mette Bock blev som storesøster ansvarlig for sine fire brødres kontakt med hinanden.

- Jeg kan tydeligt huske, at jeg, da jeg var 17-18 år tænte: Du har kun dig selv. Der er ingen, der sørger for det. Du bliver nødt til selv at tage dit liv i hænderne, siger Mette Bock til Femina.

Og det gjorde hun. Siden 2011 har hun siddet i Folketinget - valgt for Liberal Alliance. Ved valget i 2015 opnåede hun 11.588 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Mest læste i flash!
Hent flere