Mette Frederiksen udskyder bryllup

Danmarks nye statsminister har besluttet at udskyde sit eget bryllup, der skulle have fundet sted denne sommer

Tidspunktet for folketingsvalget har ført til, at Mette Frederiksen har været nødsaget til at udskyde sit bryllup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tidspunktet for folketingsvalget har ført til, at Mette Frederiksen har været nødsaget til at udskyde sit bryllup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen skulle efter planen giftes med filmfotografen Bo Tengberg i august, men de planer er nu lavet om.

Det fortalte hun mandag i 'Aftenshowet' på DR, skriver BT.

- Vi ville faktisk gerne have været gift denne sommer. Men valget blev ved med ikke at blive udskrevet, og jeg glæder mig så meget til det bryllup sammen med Bo, at jeg slet ikke ville have lyst til, at vi skulle giftes midt i en valgkamp, hvis jeg nu blev statsminister lige bagefter, sagde Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statsminister Mette Frederiksen og hendes kæreste Bo Tengberg skal stadig giftes. Hvornår har de ikke meldt ud. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen og hendes kæreste Bo Tengberg skal stadig giftes. Hvornår har de ikke meldt ud. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Meldingen kom, efter at værten Lise Rønne konstaterede, at Mette Frederiksen skulle giftes.

- Ej, det skal jeg altså ikke, rettede Mette Frederiksen værten, inden hun understregede, at de dog stadig skal næste sommer.

Mette Frederiksen og hendes forlovede, Bo Tengbjerg, har officielt dannet par siden 2014 og været forlovet siden 2017.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere