Michael Jeppesen stopper på Radio24Syv

Den lune radiovært vil ikke længere være at finde på Radio24Syvs programliste til sommer

Jeppesen har 15 programmer tilbage som vært på 'Forfra med Jeppesen' på Radio24Syv. (Foto: Jens Dresling)
Jeppesen har 15 programmer tilbage som vært på 'Forfra med Jeppesen' på Radio24Syv. (Foto: Jens Dresling)

Michael Jeppesen er færdig med Radio24Syv og dermed også programmet 'Forfra med Jeppesen'. Valget var helt hans eget. Det bekræfter han over for Ekstra Bladet.

- Jeg stopper, fordi jeg kunne, siger den tidligere Ekstra Blads bagsideskribent, der snart også kan kalde sig 'tidligere radiovært,' og fortsætter:

- Man skal jo sige op en gang i mellem. Jeg har tre måneders opsigelse og 15 programmer tilbage.

Paparazzi - 9. okt. 2014 - kl. 17:31 Mads Holger: Jeg er mere end bare sprut og frække damer

Han forsikrer dog, at han ikke var kørt surt i arbejdet og arbejdspladsen. Der er en helt anden grund til, at han har valgt at stoppe:

- Jeg synes ikke, jeg var verdens bedste til det (jobbet som radiovært, red.). Og hvis man ikke selv synes det, så er det da godt at stoppe, siger Michael Jeppesen, der på Radio24Syvs hjemmeside skriver: 'Jeg laver hvert program som var det, det sidste.'

I øjeblikket ved han ikke, hvad han skal til sommer, når kontrakten udløber.

- Jeg ville gerne være gartner, men det bliver nok ikke til noget.

Se også: Qvortrup mødte sit værste mareridt

- Men har du været glad for dit arbejde på Radio24Syv?

- Absolut. Absolut, siger han og tilføjer:

- Og jeg har lært at lave radio. Men det kan man jo ikke blive ved med. Altså, bare at lave radio.

- Nej, det er klart. Man skal udvikle sig og udfordres?

- Præcis.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere