Michael Laudrup sælger sin fars hus

Den tidligere fodboldspiller har sat rækkehuset i Rødovre til salg

Michael Laudrup har sat sin far rækkehus i Rødovre til salg. Foto: Ritzau Scanpix
Michael Laudrup har sat sin far rækkehus i Rødovre til salg. Foto: Ritzau Scanpix

For godt 12 år siden købte Michael Laudrup et 107 kvadratmeter stort rækkehus nær Damhussøen og Rødovre Centrum. Den tidligere landsholdsspiller rykkede ikke selv ind på adressen i Rødovre, der nu er sat til salg.

Det var et hus til hans forældre, Lone og Finn Laudrup, som Michael Laudrup investerede i - et omvendt forældrekøb, kan man vel næsten kalde det.

For to år siden blev fodboldikonets forældre skilt, og siden har Finn Laudrup boet i deres tidligere fælles bolig. Men det er slut, når rækkehuset med fladt tag bliver solgt.

Se også: Rekordresultat: Laudrup tjener kassen på røde dråber

Prisen lyder på 4.495.000 kroner, hvilket altså giver en kvadratmeterpris, der er en lidt over gennemsnittet i området. I 2018 blev husene i Rødovre nemlig i gennemsnit handlet for 31.000 kroner pr. kvadratmeter. Det skriver Boliga.

Se Michael Laudrups rækkehus her.

Michael Laudrup gav i 2007 tre millioner kroner for rækkehuset, og hvis ikke han har postet yderligere i huset, kan han altså se frem til en gevinst på godt halvanden million kroner, hvis det bliver solgt til prisen.

Rækkehuset er i et plan. Foto: Jonas Olufson
Rækkehuset er i et plan. Foto: Jonas Olufson

Finn Laudrup er ikke den eneste i fodboldfamilien, der skal til at pakke flyttekasser. Ifølge boliga.dk har barnebarnet Andreas Laudrup netop også sat sit lejlighed i det indre København til salg.

Se også: Laudrup sælger liebhaverlejlighed for millioner

Finn Laudrup spillede 20 landskampe for Danmark. Polfoto
Finn Laudrup spillede 20 landskampe for Danmark. Polfoto

Se galleri fra huset her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere