Michèle Bellaiche: Jeg blev pornomisbrugt

Billeder af tv-værten blev redigeret ind i pornografisk materiale, så det så ud, som om hun medvirkede

Michèle Bellaiche. Foto: TV2
Michèle Bellaiche. Foto: TV2

Efter at have forholdt sig tavs i et år fortæller den kendte tv-vært Michèle Bellaiche, at hun er offer i en sag, hvor hendes billede blevet manipuleret ind i pornografisk materiale på nettet.

Den 42-årige tv-journalist går ud med sin historie i dag, hvor en 23-årig mand fra Bording i Midtjylland står tiltalt ved Retten i Viborg for at have kopieret 19 unge danske piger ind i pornografiske billeder.

Se også: Kendt tv-vært missede sin mors død: - Jeg blev knust

Michèle Bellaiche mener, at hun yderligere er et af ofrene, og at der er tale om samme mand, der også redigerede billeder af de 19 kvinder ind i pornografisk materiale.

Sig fra
Tv-værten ærgrer sig i dag over, at hun ikke stod frem, da hun blev gjort opmærksom på misbruget for knap et år siden.

- Jeg kan se, at de 19 kvinder, som er gået til politiet, har ført til, at der falder en dom, og det er selvfølgelig det, man skal.

Se også: Populær TV2-vært single igen

- Nu vil jeg bruge min stemme til at sige: 'Selvfølgelig skal man sige fra over for sådan noget,' siger hun.

Egoistisk
Michèle Bellaiche mener i dag, at det var egoistisk ikke at anmelde misbruget dengang.

- Alle kan regne ud, at det ikke er mig på de her billeder, men det handler jo ikke om mig, men om alle de unge kvinder, som folk ikke ved, hvem er.

Se også: Populær TV2-vært gør comeback

- Og så sidder de ovre i parallelklassen eller til en jobsamtale og tænker: 'Er det ikke hende fra en pornofilm?'.

Mindreårig
Tv-værten fortæller, at hun ikke selv har set det kompromitterende materiale af hende.

Af TV2's omtale af retssagen mod den 23-årige mand fremgår det, at han er anklaget for at have manipuleret 231 billeder af seksuel karakter af 19 unge kvinder.

Ifølge anklagen har manden krænket kvinderne ved at fabrikere falske nøgenbilleder og efterfølgende lagt dem ud på nettet.

Se også: Kendt TV2-vært efter dødsfald: Jeg har først slettet telefonnummeret nu

Manden har konkret uploadet billederne til en konkret hjemmeside.

17 ud af de 19 unge kvinder var under 18 år, da billederne blev taget.

Hyrede advokat
Michèle Bellaiche blev gjort opmærksom på billederne af en journalist, der researchede til en dokumentar om misbrug på nettet.

- Han stødte på billeder af mig, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte kontakte en advokat, siger hun.

Se også: Michèle Bellaiches hårde år: Misbrug og kræft hos mine nærmeste

Hun fortæller, at hun blev forskrækket over at få kendskab til billederne.

- Journalisten sagde, at de havde konfronteret bagmanden, som sagde, at billederne var fjernet.

- Men jeg tænkte, at jeg skulle være helt sikker på, at bagmanden via min advokat blev gjort opmærksom på, at hvis de her billeder kom ud, ville jeg have nemmere ved at vinde en sag, fortæller hun.

Det forventes, at der falder dom i sagen mod den 23-årige mand næste tirsdag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Derfor anmeldte hun det ikke

Michèle Bellaiche fortæller, at hun ikke ringede til myndighederne for at anmelde misbruget, fordi hun følte, at det var flovt, og fordi hun frygtede, at det ville øge kendskabet til billederne.

Derfor valgte hun også at afvise journalistens tilbud om at medvirke i dokumentaren.

- Jeg ville tie det ihjel, for der skulle ikke yderligere opmærksomhed på, at det her var sket mod min vilje.

Se også: TV2 har fundet Michèle Bellaiches afløser

- Jeg burde selv have stået i den retssal, men jeg tænkte, ligesom mange andre kvinder måske også gør, at det her er flovt, og det skal der ikke mere fokus på.

- Men der har jeg tænkt forkert, og det prøver jeg at lave om på nu, siger Michèle Bellaiche.