Micki vender tilbage til skærmen

Fra på fredag kan den dygtige amatørbager igen ses på DR

Det var lidt af en bombe, der sprang, der Danmarks ukronede kagedronning i starten af året sagde sit job op som dommer i 'Den store bagedyst'.

Se også: Chokmelding fra Blomsterberg - stopper i Bagedysten

Danmarks Radio har endnu ikke fundet Blomsterbergs afløser. I hvert fald ikke officielt. Og selvom Micki Cheng har en stor kærlighed til kagekonkurrencen, så er det ikke her han gør comeback på skærmen.

Micki Cheng er derimod tilbage som medvært på 'Ultra Factor', som er DR Ultras bud på pauseunderholdningen mellem de to live-shows, som 'X Factor' består af.

Se også: Se Bagedyst-Micki i verdens grimmeste rullefald

Så mens de voksne kan kede sig med TV-Avisen i pausen, kan ungerne fornøje sig med Micki Cheng og Joakim Ingversen, der med garanti vil lave en masse fis og ballade.

- Vi starter næste fredag og vil være på mellem og efter de to liveshows, siger Micki Cheng til Ekstra Bladet.

Nye venner på kontoret #xfactordk

Et billede slået op af Søren Bygbjerg (@bygbjerg) den


Han kan næsten ikke vente med at komme i gang med 'Ultra Factor', hvor både deltagerne og deres pårørende vil kigge fordi og give et indblik i alt det, der foregår bag skærmen.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme tilbage i studiet og er rigtig glad for, at Joakim og jeg igen skal styre slagets gang. Vi svinger helt vildt godt sammen! Og så er det bare fedt, når det er live. Man ved aldrig, hvad der kan ske, siger han.

- Hvad med Blomsterbergs job. Noget nyt der?

- Ha ha nej! Jeg vil jo også meget hellere have Tim Vladimirs, siger Micki Cheng, der dog er yderst glad for, at det er på Ultra han skal slå sine folder de kommende uger, når 'X Factor' fredag efter fredag løber over skærmen.

Se også: Kagekendissser står i kø for at overtage Blomsterbergs job

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere