Midt i krisen: Kendispar deler fantastisk nyhed

Laila Friis-Salling og Mads Madsen er blevet forældre

Mads Madsen og Laila Friis-Salling er blevet forældre til en lille pige. Foto: Anthon Unger
Mads Madsen og Laila Friis-Salling er blevet forældre til en lille pige. Foto: Anthon Unger

Det danske kendispar bestående af skiløberen Laila Friis-Salling og modellen Mads Madsen har netop delt en lykkelig nyhed midt i coronakrisen.

De to blev nemlig 29. april forældre til en lille pige, og de kan derfor nu kalde sig forældre for første gang.

Det afslører de på deres Instagram-profiler, hvor de begge ligeledes deler et billede af den lille ny.

'D. 29.04.20 kl 17:49 startede et nyt kapitel i vores liv. Vi fik nemlig denne smukke prinsesse i armene, 3000g og 51cm lang. Mor, datter og far har det helt igennem fantastisk', skriver Mads Madsen, der ligeledes afslører, at den lille har fået navnet Madeleine.

Laila Friis Salling havde egentlig først termin i maj, men den lille pige ville gerne ud i verden før tid, afslører Laila Friis-Salling på sin Instagram-profil.

Se også: DR-kendis hyldes for letpåklædt billede

'Hun ville være april barn ligesom sin mor og far. Vi elsker dig lille skat', skriver hun til billedet.

Helt fantastisk
Til Ekstra Bladet fortæller parret, at fødslen gik godt, og at de er meget lykkelige.

- Ja, vi er mega glade. Vi er alle tre glade, og vi har det godt, siger Mads Madsen, da Ekstra Bladet fanger dem over telefonen.

Her lægger han ikke skjul på, at han nyder den nye titel som far.

- Det er fantastisk. Man får et chok en gang imellem af ekstrem glæde, når det går op for en, hvor dejligt det er, og hvilken milepæl man egentlig har nået.

Fødslen gik, som den skulle, selvom den lille kom til verden lidt tidligere end planlagt.

- Hun skulle først komme tirsdag, men vi havde pakket det hele, og det hele stod ved døren og var klar. Vi sad hjemme i sofaen og hyggede, og så kunne Laila pludselig mærke, at der var noget, der rumlede, og så kom vi på hospitalet, og efter to timer var hun ude. Det hele gik godt, og som det skulle.

Laila Friis-Salling fortalte inden fødslen til Ekstra Bladet, at hun var en smule nervøs for at skulle føde midt i coronakrisen. Men den frygt blev gjort til skamme.

- Der var ikke så mange på hospitalet, og jeg blev testet for, om jeg havde corona. Der var sprit over det hele og ingen med masker. Det var trygt og dejligt, og personalet på Holbæk Sygehus skal virkelig have stor ros.

De nybagte forældre er netop kommet hjem fra hospitalet, hvor de har været i fire dage, og de næste mange måneder skal de nyde tresomheden og deres nye rolle som forældre.

- Det var fantastisk at komme ud i verden og have hende med i den lille autostol, og så er min mor her, og hun har set hende for første gang. Det er bare skønt. Det er fantastisk at vise hende frem for verden, og nu skal vi bare nyde det hele.

Parret har været sammen siden december 2018. For nylig blev parret forlovede, da Mads Madsen gik på knæ og spurgte Laila Friis-Salling, om han ville gifte sig med hende.