Midt i krisen: Scorer nyt job

Silas Holst medvirker i næste sommers udgave af Nykøbing Falster Revyen

'Vild med dans'-veteranen Silas Holst fik tildelt talentprisen ved uddelingen af Revyernes Revy tilbage i 2014 for sin præstation i revyen Rottefælden, som spiller i Svendborg. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
'Vild med dans'-veteranen Silas Holst fik tildelt talentprisen ved uddelingen af Revyernes Revy tilbage i 2014 for sin præstation i revyen Rottefælden, som spiller i Svendborg. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han er bedst kendt for at lære kendisser trinene i vals og cha-cha-cha, men de senere år har den professionelle danser Silas Holst også kastet sig over andre udfordringer.

Og nu venter der så endnu en, når den 37-årige 'Vild med dans'-veteran og tredobbelte vinder medvirker i næste års sæson af Nykøbing Falster Revyen.

Se også: Tv-vært afslører hemmeligt job: Var politikers højre hånd

Det afslører han på Instagram.

'Næste sommer kommer jeg til at køre en del på motorvejen sydpå. Jeg er nemlig så heldig, at jeg skal spille med i Nykøbing Falster Revyen 2021 sammen med et helt fantastisk hold.'

'Det har altid været en af mine drømme at få lov til at spille med i lige præcis den revy - og nu sker det næste sommer,' skriver Silas Holst på det sociale medie.

Foruden Silas Holst består det rutinerede revyhold af Pernille Schrøder, Karsten Jansfort, Rasmus Krogsgaard, Rikke Buch Bendtsen og Mickey Pless.

Silas Holst har allerede erfaring fra revyscenen. Han har været danser på Cirkusrevyen og koreograf på Ganløse Revyen, og tilbage i 2014 medvirkede han i Rottefælden, som gav ham talentprisen ved uddelingen af Revyernes Revy samme år.

Nykøbing Falster Revyen er en af landets største revyer målt på antallet af gæster og er flere gange blevet kåret som årets revy - senest i 2019.

Se også: 'Årgang 0'-Mathilde jubler: - Verdens fucking bedste nyhed

1 af 2 Foruden Silas Holst består det rutinerede revyhold i Nykøbing Falster Revyen 2021 af Rikke Buch Bendtsen, Mickey Pless, Rasmus Krogsgaard, Pernille Schrøder og Karsten Jansfort. Foto: Rune Buch/Free
2 af 2 'Vild med dans'-veteranen Silas Holst fik tildelt talentprisen ved uddelingen af Revyernes Revy tilbage i 2014 for sin præstation i revyen Rottefælden, som spiller i Svendborg. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix