Midt i rygter om brud: Irina på ferie med kæresten

Bloggeren og hendes kæreste har tilbragt noget tid hver for sig, men holder ferie sammen med datteren

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Kendisbloggeren Irina Olsen er for nylig rejst på ferie med sin datter, Allessia, og dj'en Morten Brangstrup Olsen, som hun har været sammen med de sidste to et halvt år. Om de to stadig er et par, er dog usikkert. 

- Som I sikkert har kunnet fornemme på bloggen, så har tingene været lidt complicated, og jeg har ikke set Morten i noget tid, skriver Irina Olsen i et indlæg.

- Vi var dog ret enige om, at vi synes, vi skulle tilbringe Allessias første ferie sammen, ligesom det var planlagt, skriver hun videre.

Se også: Irina: - Jeg har grædt den halve nat

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybdende kommentar fra Irina Olsen, men hun er ikke vendt tilbage.

For en uges tid siden skrev bloggeren, at hun havde grædt den halve nat, fordi hun var endt i en situation, som hun ikke vidste, hvordan hun skulle tackle.

- Lige nu er det en time ad gangen… og så en dag ad gangen. Passe mine daglige pligter og være sammen med Allessia og bevare min sanity, så jeg kan være mor. Jeg har lyst til at skrive, for at få lidt af det ud… men egentlig har jeg lyst til at skrige det ud, forklarede hun i indlægget.

Kendte Danske stjernebloggere: Sådan tjener de kassen

Her kommenterede hun også en artikel i Se og Hør om, at det skulle være forbi mellem hende og kæresten:

- Mht. situationen med Morten og jeg, så er jeg blevet kimet ned af pressen og har ikke udtalt mig til nogen! Den artikel, I har læst, har gjort mig ked af det. Den er baseret på noget, som de så på Facebook. Jeg har ikke lyst til at kommentere yderligere på situationen, for det vil ikke give mening for nogen af jer alligevel.

Uanset hvilken status parret har, har de altså holdt fast i den planlagte familieferie i Bulgarien sammen med deres etårige datter.

Foto: Christian Grüner) Reality - 25. maj. 2016 - kl. 11:40 Amalie - gravid og splitternøgen