Mie Moltke: Jeg har sex med andre end min mand

Mie Moltke og Lai Yde fortæller om deres sexliv i nyt tv-program

Kæreste- og danseparret dansede sig til en fjerdeplads i 'Vild med dans' i 2007. (Foto: Kristian Linnemann)
Kæreste- og danseparret dansede sig til en fjerdeplads i 'Vild med dans' i 2007. (Foto: Kristian Linnemann)

I en helt ny programserie fortæller 'Vild med dans'-parret Mie Moltke og Lai Yde om deres kærlighed og sexliv.

Her fortæller Mie om, hvordan hun har udviklet sig fra genert og hæmmet dansepige til tantradyrkende swingerpige - og hvordan livet for Lai har taget en drejning fra hæmningsløs vildbasse, konstant på jagt efter sex med skiftende partnere, til familiefar for parrets søn, Mio.

Se også: Nu ringer bryllupsklokkerne for Lai og Mie

I tv-programmet, der bærer titlen 'Sex, Lai og Mie', er parret på en fælles mission, hvor de vil hjælpe danske par med at booste sex- og kærlighedslivet gennem konkrete tips, tricks og fakta, ligesom der vil være masser af inspiration at hente i programmet, lyder det i programomtalen.

Sex med andre end Lai
- Jeg har haft sex med flere mænd, efter jeg har lært Lai at kende end inden, fortæller den bramfri Mie i tv-klippet om programmet.

- Det er faktisk rigtigt, bekræfter Lai og smiler.

- Jeg har gået fra, at det var ulækkert, og det måtte man ikke, til det er okay bare at nyde uden at skulle stå til regnskab. Det er bare min ret. Det er min lov at skulle have sex og have det dejligt, siger Mie og fortsætter om sin begrundelse for at deltage i programmet:

- Det har jeg lyst til, at så mange kvinder som overhovedet skal mærke, for det er fantastisk. Og jeg bliver gladere. Jeg bliver mere fri. Jeg bliver mere ligeglad med latterlige ting som snavsede underbukser og wc-brætter.

Partnerbytte
Det er manden Lai Yde, der har låst op for Mies hæmninger.

- De første tre år af vores forhold skulle jeg vise Mie min verden. Og det var ud over stepperne med swinger- og tantraworkshops og healing og energiworkshops og partnerbyt..., nej ikke partnerbytte - det har vi ikke lavet så meget.

- Jov, vi har, retter Mie.

- Hele mit liv har altid handlet om rejse og opleve nogle ting - især omkring sex. Jeg har altid elsket sex. Det har været mit drug, siger Lai.

Tv-programmet har premiere i foråret på Kanal 5.