Mike Tramp i sorg: Den sidste ægte vesterbroer er død

Musikerens bror Kim Trempenau døde tirsdag

Kim Trempenau blev 62 år

Den kendte musiker Mike Tramp har mistet sin bror Kim Trempenau. Han blev 62 år.

Det skriver han på sin officielle Facebook-profil.

'Vores storebror Kim har endelig fundet fred og lider ikke længere. Han var en af de vilde drenge fra start til slut. Han levede sit liv med en flamme i den ene hånd og en åben beholder med benzin i den anden, mindre kunne ikke gøre det, og han vidste, at han ville betale prisen en dag.'

'Jeg skriver dette, så alle, der kendte ham rundt omkring i verden, vil få at vide, at han er gået bort. Vi kommer til at savne dig, storebror,' lyder det videre i opslaget, der er underskriver Dennis og Michael.

Mike Tramp, der er født som Michael Trempenau, blev kendt som bare 17-årig, da han vandt det danske Melodi Grand Prix med gruppen Mabel. Han har haft gang i karrieren lige siden og er i dag bosiddende i Indonesien.

Mike Tramp. Foto: Thomas Lekfeldt
Mike Tramp. Foto: Thomas Lekfeldt
 

Den sidste vesterbroer
Til Ekstra Bladet forklarer han, at han desværre ikke nåede hjem til at tage afsked med sin bror, der døde tirsdag aften på Hvidovre Hospital, men at han er på vej hjem nu.

- Da jeg selv altid har været den god dreng i mine 42 år i rockens tjeneste, levede jeg måske den vilde side gennem min storebror. De sidste otte år har han været en stor del at min storytelling under mine koncerter. Folk gider jo ikke høre om en som drikker mælk, spiser masser af vitaminer og går tidligt i seng, fortæller Tramp.

- Men Kim var først og fremmest min storebror, og jeg elskede ham. Han var den sidste ægte vesterbroer og han vil blive hyldet og savnet af mange - ikke mindst på værtshuset Floss, hvor han blev døbt The King of Floss, tilføjer han.

Mike og Kim voksede op på Vesterbro med deres mor og broren Dennis. Kim Trempenau blev i kvarteret hele sit liv og var kendt som en ægte Vesterbro-original, og han var meget imod den måde, hvorpå hans barndsomsgade Eskildsgade og resten af bydelen udviklede sig.

Det beskrev han blandt andet i en klumme i Politiken fra 2015.

'Men i dag er der ikke noget Eskildsgade. Ligesom resten af Vesterbro er den fuld af jyder med talebanskæg og strikhuer, der kommer herover og siger: 'Vi vil have stillegader og grønne områder'. Undskyld, er det ikke det, I lige kommer fra? Grønne områder og stille gader? Hvorfor skal I nu sætte dagsordenen for Vesterbro?'

'Jeg har oplevet at sidde i min egen gård i Dybbølsgade og blive prikket på skulderen af én, der siger: 'Undskyld, er du klar over, at det er en røgfri gård?'. Så siger jeg: 'Er du klar over, at jeg er skideligeglad? Tag dog hjem og dø'.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen