Mikkel Beha og sønnen til tasterne: Ny bog på vej

Mikkel Beha og sønnen Emil Midé skal ingen længe i gang med at skrive sidste del af fortællingen om deres jordomsejling med Havana

TV 2s populære vært Mikkel Beha Erichsen har fået søeventyr ind med modermælken som søn af søfareren Troels Kløvedal. Mikkel har ført traditionen videre til sin egen familie, som elsker at sejle. Foto: TV2/POLFOTO
TV 2s populære vært Mikkel Beha Erichsen har fået søeventyr ind med modermælken som søn af søfareren Troels Kløvedal. Mikkel har ført traditionen videre til sin egen familie, som elsker at sejle. Foto: TV2/POLFOTO

Første del af fortællingen om Havanas berømte jordomsejling med de to gæve gutter og sønner Theis og Emil som førstestyrmænd og den stolte far Mikkel Beha som videbegærligt besætningsmedlem blev hurtigt en sand bestseller på de danske boglister.

Emil Midé og farmanden satte sig til tasterne og skabte efter hjemkomsten fra den lange rejse bogen: ’Hej Far Kære Emil - tanker fra en halv jordomsejling med Havana’. Men nu ser det altså ud til, at den populære fortælling, som sluttede på Tonga i det sydlige Stillehav får sin toer og sin retmæssige afslutning.

På familiens hjemmeside løfter Mikkel Beha nemlig sløret for hans og sønnens planer om færdiggøre historien om, da Havana sejlede rundt på de syv store verdenshave.

Kendte Troels Kløvedal: Sådan vil jeg gerne dø

Udkommer til efteråret
- Vi har længe gerne villet skrive, men har begge haft et forår med rigtig mange foredrag, og vi har simpelthen ikke haft tid og ro i hovedet før nu. Men nu er vi i gang, og vi starter, der hvor ’Hej Far Kære Emil’ sluttede, nemlig på Tonga i det sydlige Stillehav, skriver Mikkel Beha.

- Vi har begge oplevet, hvor skønt det er at få lov til igen at dykke lidt ned i de mange oplevelser, vores lille familie har fået sat ind på kontoen de sidste par år. Det tager tid at fordøje en rejse, der gik over 26.000 sømil, over flere store oceaner og til mere end 20 forskellige lande. Men det er også dejligt nu at få lov til at sidde og tænke tilbage på, hvor vildt det hele har været, skriver han.

Se også: Trods livstruende sygdom: Troels Kløvedal fejrer 74 års fødselsdag

Ifølge den erfarne søulk vil bogen dog først ramme de danske boghandler en gang i det sene efterår. Og først efter et par veloverståede sommerjobs kan Mikkel Beha fordybe sig i skriveriet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mikkel Beha og Emil på det gode skib Havana i rejsereportagen
Mikkel Beha og Emil på det gode skib Havana i rejsereportagen "Kurs mod fjerne kyster". Foto: FINN HAGEMAN/TV 2
 

Se også: Sådan klarer Kløvedal sygdommen

Først skal han nemlig være vært for en Knæk Cancer-særudgave af ’Toppen af Poppen’, og dernæst skal den 50-årige tv-vært såmænd holde en båltale Sankt Hans aften på Marienborg på opfordring af Statsministeriet.

Ny bogserie på vej
Det er dog ikke det eneste maritime bogprojekt, som den sejlglade familie med stor iver og entusiasme har kastet sig over.

De to sønner Theis og Emil har lige lagt sidste hånd på bogen ’Under overfladen’, der ikke overraskende handler om én af drengenes yndlingsbeskæftigelser, nemlig dykning. Det forlyder, at det bliver den første bog i en serie af børne- og ungdomsbøger om ’den fantastiske undersøiske verden’.

Se også: Efter tre års jordomsejling: Det skal der ske med Havana

- Vi er faktisk ret stolte af vores nye bog alle sammen. Vi synes, den er blevet lige som den skal være, og det er sjovt at se mange af de oplevelser og billeder, vi har samlet sammen igennem årene, trykt i en rigtig bog og ikke bare i vores eget lille fotoalbum. Vi håber selvfølgelig, at vores bog vil inspirere alle, der kigger med i den, til at tage med ned under overfladen, skriver Mikkel Beha.

Emil Midé Erichsen styrer det gode skib Havana, mens farmand, Mikkel Beha Erichsen, styrer selskabet bag udsendelserne og bogudgivelsen. Foto: TV2 Kendte Forgyldt af Havana-ekspedition: Så meget er Kløvedal-klanen værd

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere