Milliardær og sangerinde har indgået forlig

Striden mellem Aura og Janus Friis om 15 millioner kroner er langt om længe overstået. Det oplyser deres advokater

Aura og Janus Friis ses her sammen til et Malene Birger modeshow i 2015, hvor de stadig var forlovet og lykkelige. Foto: Uffe Kongsted / Starlounge
Aura og Janus Friis ses her sammen til et Malene Birger modeshow i 2015, hvor de stadig var forlovet og lykkelige. Foto: Uffe Kongsted / Starlounge

Skype-milliardæren Janus Friis og sangerinden Aura har indgået et forlig i deres interne strid om 15 millioner kroner. Det oplyser de to igennem deres advokater.

Det skriver TV2.

Som en del af forliget har Janus Friis og Aura aftalt, at de ikke vil oplyse noget om indholdet af forliget. De vil heller ikke udtale sig om sagerne, nuværende eller tidligere forhold de to imellem.

Se også: Aqua-Lene snave-amok: Dif, DR-darling og dansk sangerinde fik en tur

Både i Danmark og USA
Konflikten mellem de to om de mange penge har stået på i både Danmark og USA. De 15 millioner kroner skulle Janus Friis angiveligt have lånt Aura i forbindelse med hendes sangkarriere.

Han har også beskyldt hende for at have forfalsket hans underskrift, og ikke ville returnere dyre gaver, som han har givet hende i løbet af deres forlovelse.

De to blev kærester i 2011 og i 2015 gik de fra hinanden. Parret nåede at blive forlovet, men ingen kender årsagen til, hvorfor de gik fra hinanden, da de har valgt at holde den detalje privat.

I 2016 oplyste Janus Friis til Berlingske Business, at han havde opdaget, at Aura udnyttede adgangen til den bolig i Hollywood, som han havde lejet til dem til fælles brug.

Han fortalte, at sangerinden havde kærester på besøg i deres fælles hjem, og at hun holdt fester på hans regning. Derfor følte han sig udnyttet af den danske hit-sangerinde.

Se også: Aura mistede magten: Som at dø langsomt

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere