Milliongevinst trods rabat: Så meget fik Elbæk for sin liebhaverlejlighed

Elbæk tjener godt på salg af sin lejlighed

Uffe Elbæk tjener godt på salget. Foto: jakob Jørgensen
Uffe Elbæk tjener godt på salget. Foto: jakob Jørgensen

Én ting er sikkert. Alternativets formand, Uffe Elbæk, kommer ikke til at ligge søvnløs over sit lejlighedssalg.

Der skulle nemlig ikke mere end 16 dage på det officielle boligmarked til, før den 64-årige politikers lejlighed lige ved Gammel Kongevej på Frederiksberg var solgt.

Og nu afslører tinglysningen af handlen, at Elbæk har været villig til at give køberen et afslag i prisen.

Ifølge oplysninger fra Boliga var de 150 kvadratmeter nemlig udbudt til salg for 7.250.000 kroner, mens salgsprisen er endt 450.000 kroner under - altså på 6,8 millioner kroner.

Se også: Tidligere tv-vært sælger strandvejsvilla: Udsigt til millioner

Flotte priser
Trods afslaget kan Elbæk glæde sig over at have solgt lejligheden betydeligt dyrere, end han købte den tilbage i år 2007. Den gang gav politikeren nemlig 4,33 millioner for lejligheden, der er forsynet med herskabsdetaljer som stuk og fyldningsdøre.

Men priserne på ejerlejlighederne i Frederiksberg C har da også - ligesom i København generelt - kun haft en retning: op.

I tredje kvartal i år har lejlighedskøberne i Frederiksberg C-postdistriktet således i gennemsnit betalt 48.180 kroner pr. kvadratmeter, mens de gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser i samme periode sidste år var godt 1.000 kroner lavere.

Se også: Dansk rockstjerne scorer millioner

Uffe Elbæk var i 2013 med til at stifte Alternativet, som han fortsat er formand for. Ligesom han tidligere har været kulturminister og folketingsmedlem for Radikale Venstre.

Her kan du se, hvilke kendte danskere der har købt, solgt eller sat hjemmet til salg.

Mest læste i flash!
Hent flere