- Mine sange handler om disse piger

Nu fortæller Bro, at hans sange handler om nogle helt bestemte piger

Den danske popstjerne Bro, synger kun om piger. Foto: Ritzau Scanpix/MARTIN FÆLT
Den danske popstjerne Bro, synger kun om piger. Foto: Ritzau Scanpix/MARTIN FÆLT

Hitmageren Bro fortæller i en ny dokumentar 'Kevin bygger Bro', at alle hans tekster tager afsæt i egne erfaringer.

Og der er et helt bestemt emne, han altid synger om. Alle hans sange omhandler nemlig piger.

- Alle sange handler jo om piger. Det er lidt spændende at skrive om det modsatte køn. Det er der, alt det sjove er jo, siger Bro.

Se også: Farvel til Bro

Men det er ikke opdigtede historier, for sangene handler nemlig om oplevelser, han har haft i tidligere forhold, og ting, han aldrig vil opleve i et forhold igen.

Den populære sang 'SKØR' er skrevet til en pige, Bro mødte i udlandet og blev forelsket i. Sangen 'Har du glemt' er skrevet til en af hans ekskærester, og hans seneste julehit, 'Igen I År', er skrevet til ekskæresten Elina Dahl.

Bro fortæller i dokumentaren, at sangene ikke kun er om én pige, men fra flere forskellige oplevelser han har haft, som han samler.

Men selvom historierne er autentiske, får han altid inspiration af en særlig kunstner. Det er sangeren Harry Styles fra popbandet 'One Direction'.

Se også: Lagde sin far på is

- Han er nok mit største idol for at være helt ærlig, selvfølgelig drømmer jeg om at blive lige så stor som ham. Jeg tror, det er enhver drengedrøm siger Kevin.

Selvom Bro har haft stor succes med mange af sine sange, har livet ikke altid været en dans på roser, og Kevin Andreasen har før fortalt Ekstra Bladet, hvordan han mistede sig selv, da han fik succes (+).

'Kevin bygger Bro' kan ses på Viaplay.