Mistede sin titel i 2001: Nu er Caroline blevet baronesse igen

Caroline Fleming er pludselig begyndt at benytte sin baronesse-titel igen

Caroline Fleming er blevet baronesse - igen. I hvert fald på Instagram. Foto: Linda Johanson
Caroline Fleming er blevet baronesse - igen. I hvert fald på Instagram. Foto: Linda Johanson

Den kendte tv-vært og kogebogsforfatter Caroline Fleming kom til verden i 1975 som Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff. Den lille ny fik som datter af lensbaron Niels Iuel-Brockdorff af Valdemars Slot titel af baronesse.

Men den fornemme titel mistede hun, da hun i 2001 giftede sig med engelske Rory Fleming, der trods en anseelig formue ikke er adelig. Parrets to børn, Alexander og Josephine, har derfor heller ikke adelstitler.

Men på trods af, at det altså er 17 år siden, at Caroline Fleming officielt mistede sin titel, har hun ny støvet den af igen.

Caroline Fleming har også været vært på 'Danmarks næste topmodel'. Foto: Kanal 4
Caroline Fleming har også været vært på 'Danmarks næste topmodel'. Foto: Kanal 4
 

Se også: Caroline Fleming scorer franskmand: Her er han

For en uges tid siden tog hun på sin Instagram-profil, der følges af mere end en kvart million danskere, navneforandring fra @carolineflemingofficial til @baronesscaroline.

I den såkaldte biografi på det sociale medier skriver hun nu således:

'Født baronesse Caroline Iuel-Brockdorff, ejer af Valdemars Slot'.

Her linker hun også til sin nystartede blog, der ligeledes har fået navnet Baroness Caroline.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Caroline Fleming vedrørende sin titel.

Tv-baronesse
Det er dog ikke første gang, at Caroline Fleming markedsfører sig under sin 'falske' titel.

Hun blev for alvor kendt herhjemme med programmerne 'Baronessen flytter ind' fra 2008.

Siden udgav hun en række kogebøger 'Baronessen går i køkkenet' og 'Baronessens sunde fastfood'.

Netop madlavning og kogebøger har den 43-årige Flemings store interesse. Hun udgav tidligere på året en engelsksproget kogebog og deler også ud af madlavningstips og -tricks på sin blog.

Se også: Caroline Fleming taler ud: Var ved at dø

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere