Mister kvart million: Jay har solgt luksuslejlighed

Den ene halvdel i duoen boede knap og vel et år i lejligheden på Islands Brygge, før den kom på markedet

Jannik Thomsen - bedre kendt som 'Jay' fra den succesfulde danske hitduo Nik & Jay - kan vinke farvel til Islands Brygge. Foto: Stine Tidsvilde
Jannik Thomsen - bedre kendt som 'Jay' fra den succesfulde danske hitduo Nik & Jay - kan vinke farvel til Islands Brygge. Foto: Stine Tidsvilde

Når køberne ikke bider på, må man ændre taktik. Det ved enhver god sælger, om det så gælder hvidevarer, biler eller boliger.

Jannik Thomsen - bedre kendt som 'Jay'  fra den succesfulde danske hitduo Nik & Jay - kickstartede salgstaktikken med at skrue prisen på sin lejlighed på Islands Brygge i vejret.

Det skriver boligsitet Boliga.

Se også: Scorer kassen på kæmpehit

Sangeren købte den 193 kvadratmeter store lejlighed i starten af 2018 for 9,1 millioner kroner, men efter et år kom den til salg igen i foråret til lige over 9,5 millioner kroner - uden det dog resulterede i en handel.

38-årige Jannick Thomsen købte i starten af 2018 lejligheden på Islands Brygge for 9,1 mio. kroner. Foto: Mads Nissen
38-årige Jannick Thomsen købte i starten af 2018 lejligheden på Islands Brygge for 9,1 mio. kroner. Foto: Mads Nissen
 

I sommeren samme år fik lejligheden endnu en tur på markedet med en ny pris lige under ni millioner kroner.

Denne gang var der mere boligheld, for efter tre måneder og et sidste afslag på næsten 250.000 kroner kan 'Jay' netop sige farvel til Islands Brygge.

Sangerens nu tidligere luksuriøse bolig kunne prale af at indeholde fire værelser, et stort køkken-alrum samt en beliggenhed ved det københavnske havneløb.